Android har vokseværk og vil slå iPhone

Apples iPhone er synonym med apps, men Googles konkurrende operativsystem er ikke langt bagefter. Se her hvad Andorid forsøger at knuse iPhone med.

Vil du have masser af apps på din smartphone, så skal du stadigvæk vælge Apples iPhone, men har du en Android-mobil i lommen, så kan du glæde dig over, at Android Marked udvides med flere og flere apps hver dag.

På den netop overståede udviklermesse i San Francisco, Google I/O, pralede firmaet med, at der nu er over 50.000 apps i Android Marked, og at der bliver solgt over 100.000 nye Android-mobiler hver dag.

Vi danskere skal stadigvæk finde os i, at Google endnu ikke har åbnet op for betalings-apps i den danske del af Android Marked, men det er blot et spørgsmål om tid, før Google Checkout kommer her til landet.

iPhone er foran

Kigger du på kvaliteten af apps, så er det stadigvæk nemmere at finde de gode sager i Apples App Store, men også her sker der store fremskridt hos Android. Stort set alle de store gratis-apps, der er tilgængelige til iPhone, eksempelvis Dropbox, Evernote og Shazam, findes også til Android.

Google Android kan også prale af nogle eksklusive tilbud. Mest iøjnefaldende er Google Maps Navigation, gratis rutevejledning á la TomTom og Garmin, der indtil videre er lanceret i USA og Storbritannien.

Det er i bund og grund en fuldblods GPS-applikation baseret på data fra Google Maps. Og fik vi nævnt den er gratis?

Google Goggles bør også fremhæves. Den gratis app gør det nemt at søge data på nettet via kameraet i din mobil. Skyd et foto af en bog, en flaske vin eller en turistattraktion, og Goggles finder mere info på nettet.

Den nyeste version er koblet sammen med Google Translate, så du nemt kan oversætte et vejskilt eller en menu på en udenlandsk restaurant.

Gode apps på vej til Android

Det er dog ikke nok, at Google selv tilbyder gode apps, og heldigvis er der et par godbidder på vej. Sling Media, firmaet bag de fremragende Slingplayer-bokse, har demonstreret en app til Android. Vi kender endnu ikke lanceringsdatoen, men inden for kort tid vil du kunne tage alle dine tv-kanaler med dig og streame dem til din Android-mobil via 3G eller WiFi-forbindelsen.

Også Skype er på vej til Android, og websiden Skattertech.com har fået fat i følgende udtalelse:

- Vi vil levere en app direkte til forbrugerne i Android Marked senere i år. Denne applikation bliver tilgængelige til alle forbrugere verden over.

Der er blevet spekuleret meget i, om Skype til Android vil tillade videotelefoni. HTC har netop lanceret HTC Evo på det amerikanske marked, og den har blandt andet et 1,3-megapixel kamera på fronten til videotelefoni.

Det forventes også, at den næste iPhone vil have kamera på fronten, og derfor synes det sandsynligt, at Skype også vil tilføje videochat til sin iPhone-app.

Skype: video spiller en større rolle
Skype vil ikke sige om applikationen til Android får videochat, men en talsperson har udtalt følgende:

- Skype forestiller sig en verden, hvor video spiller en større rolle for, hvordan vi kommunikerer. Den næste generation af innovation involverer videoopkald, der ikke kræver en computer.

Det er allerede muligt at købe tilbehør, der kan udbygge visse fladskærme med videochat via Skype. Det blev blandt andet demonstreret på CES-messen i Las Vegas tidligere i år.

Snart vil du muligvis kunne sidde i toget med din Android-mobil og videochatte med din bedre halvdel, der sidder foran stuealtret hjemme i stuen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis