Artikel top billede

Arbejdsretten: CSC kan droppe overenskomster

Arbejdsretten har netop besluttet, at CSC kan frigøre sig fra de gamle overenskomster med Prosa. Det kan betyde afslutningen på konflikten.

Læs også:

Prosa: Vi er fortsat i konflikt med CSC

Arbejdsretten har onsdag eftermiddag afsagt kendelse i spørgsmålet om,  CSC Danmark A/S kan frigøre sig fra overenskomsten med Prosa.

CSC har fået medhold i, at selskabet kan frigøre sig, hvilket betyder, at CSC nu vil tiltræde it-overenskomsten mellem Dansk Erhverv og HK/PRIVAT under LO.

CSC skriver i en meddelelse, at man nu anser konflikten for afsluttet.  

"Vi er glade for, at retten støtter os i vores opfattelse af, at forhandlingsmulighederne med PROSA er udtømte, og at vi således kan betragte os som frigjorte fra overenskomsten med PROSA."

"Frigørelsen er et helt nødvendigt skridt både i forhold til vores medarbejdere og kunderne. Nu kan vi få skabt arbejdsro og fokusere på fremtiden. Vi glæder os således til at byde vores strejkende og lockoutede medarbejdere tilbage," siger Carsten Lind, administrerende direktør for CSC Danmark, i pressemeddelelsen.

Er strejken slut?

Siden Prosa-medlemmerne i CSC 12. juni stemte nej til et mæglingsforslag fra Forligsmanden, har CSC sagt nej til yderligere forhandlinger med fagforeningen.

Arbejdsrettens afgørelse betyder, at Prosa-medlemmerne i CSC vil blive tilbudt en ny overenskomst under LO.

Med et varsel på typisk syv måneder, skal medarbejderne tage stilling til, om de vil forsætte i deres stillinger under den nye overenskomst. 

"Vi har med frigørelsen skabt grundlaget for at kunne blive konkurrencedygtige. Vi vil dog stadigvæk tilbyde attraktive forhold for vores ansatte og har i den forbindelse givet medarbejderne tilsagn om en række goder, herunder blandt andet en løngaranti frem til april 2014."

"Det er således vores intention, at der vil blive indgået aftaler, som samlet set er på niveau med det mæglingsforslag, som Forligsmanden fremsatte den 31. maj 2011," siger Carsten Lind.

Hvorvidt afgørelsen betyder, at Prosa-medlemmerne stopper strejken, vil ifølge Dr.dk blive afgjort på et medlemsmøde for de strejkende CSC-ansatte i Valbyhallen i morgen klokken 14:30.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere