Artikel top billede

1,3 millioner computerspilleres oplysninger stjålet

Nu har også computerspil-virksomheden Sega fået stjålet kundedatabasens personfølsomme oplysninger.

Computerworld News Service: Computerspil-virksomheden Sega har fået en database hacket og personfølsomme oplysninger på cirka 1,3 millioner kunder er blevet kompromitteret.

Der er tale om databasen fra websitet Sega Pass, der indeholder kundenavne, fødselsdatoer, e-mailadresser og krypterede kodeord.

Det er lykkedes forskellige medier at få angrebet bekræftet hos talsmænd fra den japanske underholdnings-virksomhed. Nyhedssitet Playstation Lifestyle har offentliggjort teksten fra en e-mail, som Sega angiveligt sendte til registrerede brugere på Sega Pass fredag med meddelelse om sikkerhedsbruddet.

Her understreger Sega, at kodeordene ikke var opbevaret som ren tekst men var krypterede, og at ingen betalingsoplysninger er blevet kompromitteret.

Virksomheden anbefaler dog folk, der bruger den samme kombination af e-mailadresse og kodeord som til Sega Pass til at få adgang til andre websites, at ændre disse kodeord.

Kunderne bør også være opmærksomme på eventuelle mistænkelige e-mails, der anmoder om personlige oplysninger, da de kan være forsøg på svindel med brug af de kompromitterede oplysninger, advarer Sega i meddelelsen.

Virksomheden har midlertidigt lukket ned for Sega Pass, mens den undersøger hændelsen, og har nulstillet alle kodeord.

Dette sikkerhedsbrud er den seneste store hackerhændelse inden for de sidste par måneder. Adskillige systemer hos Sony er blevet kompromitteret heriblandt dens Playstation Network og Qriocity-service, hvor millioner af kunders persondata og kreditkortoplysninger blev stjålet.

Også Citibank har været offer for et hackerangreb, der kompromitterede kunders kreditkortoplysninger, ligesom flere af USA's forbundsmyndigheder har været udsat for angreb.

Hackergruppen LulzSec har angiveligt tilbudt at hjælpe Sega med sin undersøgelse af hændelsen.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis