Artikel top billede

Skeletal Viewer er udviklet ved hjælp af Kinect for Windows SDK'et som et eksempel-program af Microsoft Research
Foto: Microsoft

Sådan styrer du din pc med kropsbevægelser

Microsoft frigiver udviklerværktøjer, så den populære Kinect-teknologi fra spilkonsollen Xbox 360 nu kan anvendes sammen med Windows-programmer.

Det kan fremover blive ganske underholdende at arbejde med en Windows-pc. 

Microoft har nemlig netop frigivet et Kinect Software Developer Kit (SDK) til Windows.

Det lyder måske ikke så underholdende, men med SDK'et får udviklere mulighed for at anvende Kinect-teknologien fra Xbox 360 i Windows 7-programmer.

Det får du at lege med

Startpakken giver adgang til Kinect kernefunktionalitet såsom lyd, API'er og direkte kontrol af sensoren. For at få glæde af SDK'et skal du have en Kinect Sensor.

Kinect for Windows SDK fungerer på Windows 7 og inkluderer blandt andet API'er, der giver adgang til de rå datastrømme fra Kinect-sensoren.

SDK'et giver mulighed for Skeletal Tracking, hvilket gør det muligt at følge en eller to personers bevægelser foran Kinects synsfelt. På den led kan udviklere selv udvikle applikationer, der reagerer på personernes bevægelser og gestik.

Samtidig rummer API'et også mulighed for lydbehandling som støjreduktion, identifikation af lydkilde og integration med Windows talegenkendelse, så Windows-applikationerne også vil reagere på stemmeinput.

Uanede muligheder - husk fornuftigt brugergrænsedesign

Det vil sige, at dine kropsbevægelser og stemmeinput kan bruges som input til et program. Kun fantasien - og forhåbentlig et fornuftigt brugergrænsefladedesign - sætter grænser for mulighederne.  

Hvis vi glemmer fornuften et kort øjeblik, så kan man forestille sig, at en hurtig moonwalk starter en musikafspilning af Michael Jackson, et let hop på stedet sender en email afsted og en snurretur på kontorstolen zoomer ind på et billede.

Det vil være sjovt, men i længden ikke så brugervenligt, så det vil nok være mindre afdæmpede udtryksformer, som vil blive anvendt.

Mere realistisk er det nok, at bevægelsessensoren gør det nemmere at anvende Windows-pc'er i miljøer, hvor det er svært eller upraktisk at anvende mus og tastatur: Køkkener, værksteder, byggepladser og lignende steder.

Og så selvfølgelig portering af spil med Kinect-teknologi fra Xbox 360 til pc-platformen.

Betaversion til interesserede udviklere

Men der er plads til de vildere ideer.

I første omgang frigives SDK'et nemlig i en beta-version, der er rettet mod forskere, entusiaster og andre udviklere, der får mulighed for at eksperimentere og udvikle ikke-kommercielle programmer. 

"Kinect for Windows SDK åbner en verden af muligheder for udviklere, der ønsker at slippe Kinect-teknologien løs på Windows," siger Anoop Gupta fra Microsoft Research i forbindelse med frigivelsen af SDK'et.
 
"Vi kan ikke vente med at se, hvad udviklermiljøet vil komme frem med, efterhånden som vi arbejder sammen om at bygge en mere naturlig og intuitiv it-oplevelse."

C++, C# og VB i Visual Studio 2010

SDK'et kan downloades gratis her.

Ud over muligheden for at kontrollere Kinect-sensoren fra din pc, kommer der diverse drivere og dokumentation med.

Installationen fylder omkring 100 megabyte.

SDK'et kan anvendes fra programmer skrevet i C++, C# eller Visual Basic i Visual Studio 2010.

Microsoft vil levere en kommerciel version af SDK'et på et senere tidspunkt, men har ikke sat nogen dato endnu.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering