Hvis du overvejer at købe en ny skærm til din computer så tag et kig på vores pristjek her.
På hjemmesiden edbpriser.dk er det let at sammenligne produkter, og det gælder både pris og specifikationer.
I vores tjek af fladskærme har vi opsat forskellige parametre for vores søgning. De parametre, vi har valgt at søge efter, er:
Skærmen skal være minimum 24 tommer, den skal have en opløsning på minimum 1920 x 1080 pixels, og endelig skal den have en responstid på 2 millisekunder. Faktisk har vi også begrænset prisen til maksimalt 5.000 kroner, men antallet af skærme, der lever op til kriterierne er det samme, uanset om prisen er 38.000 kroner, eller den er 5.000 kroner.
Drop kontrasten
Vi lader ikke kontrastforhold indgå i vores søgeparametre, fordi det er alt for nemt at snyde med lige præcis kontrastforholdene al den stund, at der mangler en fælles standard for, hvordan man opgør kontrasten.
Tidligere har PC World taget de mange tekniske termer heriblandt kontrasten under kærlig behandling, og det kan du læse mere om i artiklen her.
3.239 kroner koster den dyreste skærm i denne sammenligning, mens den billigste koster 1.464 kroner. Størrelsesmæssigt er den dyreste en 27 tommer, mens den billigste er en 24 tommer.
Her er de billigste skærme i vores pristjek, som priserne var i går tirsdag den 18. maj 2010.
1. BenQ G2420HD, 1.464 kroner
2. Acer V243HLbmd, 1.491 kroner
3. LG W2453V-PF, 1.564 kroner
4. Samsung SyncMaster P2450H, 1.599 kroner
5. LG W2453TQ-PF, 1.643 kroner
6. ASUS VW246H, 1.680 kroner
7. Acer V243Hbd, 1.715 kroner
8. LG W2442PA, 1.718 kroner
9. Samsung SyncMaster P2470H, 1.734 kroner
10. LG W2442PA-BF, 1.738 kroner
Her er den samlede liste og dermed det fulde resultat af vores pristjek.
Af de 31 fladskærme er den billigste en BenQ til 1.464 kroner med vores specificerede minimumsstørrelse på 24 tommer. I den dyre ende ligger 27 tommer skærmen Iiyama Pro Lite til 3.239 kroner. Ind imellem ligger så de resterende 29 fra omkring 10 forskellige producenter.