Artikel top billede

Fra venstre: Edlunds kommende administrerende direktør Line Find, stifter Erling Edlund Andersen og Thomas Edlund Jøhnk, teknisk direktør.

Unge kræfter overtager nørdet million-succes

Virksomheden deler millioner ud i overskudsdeling, og alle ansatte har som minimum en kandidatgrad. Nu træder direktøren ned - det er tid til generationsskifte.

Efter at have skabt en af Danmarks bedst indtjenende softwarehuse sammen med sin søn, Thomas Edlund Jøhnk, træder Erling Edlund Andersen tilbage som administrerende direktør for Edlund A/S.

Tiden er inde til et generationsskifte, og grundlæggerens efterfølger bliver selskabets projektdirektør, Line Find, som overtager stillingen den 1. september i år.

Edlund, som leverer løsninger til forsikrings- og pensionsbranchen, blev stiftet i 1992. Grundideen har fra starten været at kombinere fagene datalogi og aktuarvidenskab. Blandt kunderne til de avancerede løsninger er ATP, PFA, PenSam, Sampension og Gartnernes Forsikring.

"Vi er en hyper-specialiseret virksomhed, hvor alle ansatte som et minimum skal have en kandidatgrad," har Erling Edlund, stifter og afgående administrerende direktør, tidligere fortalt Computerworld.

Campus på Valby Bakke

Virksomheden har hovedkvarter på toppen af Valby Bakke, hvor en campus på 10 millionvillaer udgør et helt særligt miljø for nogle af Danmarks bedste systemudviklere. Virksomheden er vokset markant siden grundlæggelsen og har i dag omkring 170 dygtige medarbejdere.

Line Find er uddannet aktuar fra Københavns Universitet og kom til Edlund A/S i 1996. I de sidste seks år har hun udfyldt rollen som projektdirektør. Nu bliver hendes opgave at videreføre virksomheden og udvikle en strategi for fortsat vækst. Da Line Find blev ansat i virksomheden for 15 år siden, var de under 10 ansatte.

"Jeg har været 15 år i Edlund, så jeg kender virksomheden rigtig godt og kan sikre kontinuiteten," siger Edlunds kommende administrerende direktør Line Find.

Hun understreger, at Edlund i store træk skal fortsætte med at gøre det, virksomheden hele tiden har gjort. Holde fast i sin ledende position på markedet for it-løsninger til forsikring og pension.

"I øjeblikket bruger vi rigtig mange ressourcer på at videreudvikle vores løsning til forsikringsbranchen til en mere standardiseret løsning, som vil være klar til efteråret," siger den kommende topchef for Edlund, der gerne anerkender, at Edlund er en "temmelig nørdet virksomhed".

Millioner i overskudsdeling

Et specielt aktiv for medarbejderne er firmaets politik med at uddele 20 procent af overskuddet. Ofte har den politik kastet i omegnen af 100.000 kroner af sig til hver enkelt medarbejder.

"Den firmapolitik er en stor motivationsfaktor, og den bliver der ikke ændret ved," garanterer Line Find.

Generationsskiftet giver til gengæld anledning til ændringer i ledelsen. Erling Edlund Andersen indtræder som formand for selskabets bestyrelse. Den post har hidtil været varetaget af Thomas Edlund Jøhnk, der fortsætter i stillingen som teknisk direktør.

André Pasbjerg og Tue Albertsen bliver udnævnt til projektdirektører for henholdsvis Forsikring, og Liv og Pension. Ny salgsdirektør bliver Mads Lauridsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere