Artikel top billede

(Foto: Morten Nevado)

CSC fyrer konfliktleder: Mistanke om sabotage

CSC har netop fyret en medarbejder med en ledende rolle på Prosas side i konflikten.

It-giganten CSC har fyret en mangeårig medarbejder for mistanke om sabotage på systemerne dagen før stor-konflikten startede den 1. juni.
 
Der er ifølge Computerworlds oplysninger tale om et medlem af konfliktudvalget, som med mange års erfaring ikke formelt har titel af tillidsmand, men som har haft en ledende funktion i den uformelle ledelse af konflikten mod it-giganten CSC.  
 
Ifølge en intern besked hos CSC - underskrevet af director og leder af forhandlingsudvalget i konflikten mod Prosa, Lene Christensen -  har firmaet konstateret, at nogle af firmaets problemer skyldes "bevidste handlinger": 
 
"Desværre må vi konstatere, at nogle af de problemer, vi har haft, tilsyneladende er opstået som konsekvens af bevidste handlinger, der har haft til hensigt at lukke nogle systemer ned. Det er selvfølgelig meget bekymrende og helt uacceptabelt. Vi er i gang med at undersøge dette til bunds, herunder om vi kan identificere den eller de personer, der har forårsaget dette." 
 
Teksten er underskrevet "Lene Christensen". 
 
Ansat i driftsafdelingen
Skrivelsen, som Computerworld er kommet i besiddelse af, har nu ført til en konkret reaktion fra ledelsen.
 
Computerworld erfarer, at der er tale om en medarbejder, der er ansat i driftsafdelingen, som gik i strejke 1. juni, altså dagen efter den formodede sabotage.  

Konkret handler miseren ifølge Computerworlds oplysninger om, at medarbejderen midt på dagen den 31. maj foretog nogle optimeringer af systemet. 

Imidlertid manglede et kryds i systemet angiveligt efter denne operation. 

Krydset bestemmer, om automatiserede processer bliver udført eller ej, og da krydset mangler, udsender systemet angiveligt en række alarmer.

CSC har tidligere fyret to tillidsrepræsentanter fra fagforbundet i forbindelse med den verserende konflikt, der startede med lockout af 120 medarbejdere den 9. februar.

En overgang overvejede alle Prosa-tillidsmændene hos CSC kollektivt at opsige deres hverv. Men efter noget tid og medlemmernes opfordringer blev det ikke til noget.

Computerworld har kontaktet CSC presseansvarlige for at få en kommentar til fyringssagen, men selskabet har ikke svaret. Ligeledes har Prosa ikke ønsket at kommentere sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren