Artikel top billede

Telenor-topchef Jon Erik Haug (tv) og Telia-topchef Søren Abildgaard mener, at de nu i fællesskab bygger Danmarks bedste mobilnet. Foto: Lars Nybøll

Telia og Telenor: Vi bygger Danmarks bedste net

Telenor og Telias fælles mobilnet vil rykke fra konkurrenternes, lyder det fra de to selskabers topbosser.

Danmarks bedste mobilnet.
 
Det er ifølge topcheferne hos Telia og Telenor målet med det nye samarbejde, som de to selskaber har indledt.
 
Hidtil har de to selskaber bygget et mobilnet hver for sig, men fremhover udbygger de fælles mobilnet, ligesom de to teleselskaber vil fusionere de net, som de allerede har stillet op.
 
"Vi starter allerede nu med at opstille master i fællesskab de steder, hvor vi ikke dækker optimalt i dag," fortæller administrerende direktør, Søren Abildgaard, fra Telia.
 
Til næste år træder projektet ind i anden fase, når selskaberne før sommerferien lægger deres 3G- og 4G-netværk, der typisk bruges til datatrafik, sammen. Den tredje og sidste fase finder sted i 2013, hvor selskaberne også lægger 2G-delen sammen.

"Vi kommer til at gøre det vanskeligere for 3 og TDC," siger Telenors administrerende direktør Jon Erik Haug om den effekt, som samarbejdet vil have på markedet.

Telenor-chefen vil ikke pege på, hvem der har det bedste mobilnet i dag, men han siger, at der hos mange danskere er en opfattelse af, at TDC har det bedste net.
 
Tidsfaktoren spiller ind
Når netværket er smeltet sammen, vil Telia og Telenor have et netværk, der har 1.000 antenne-sites mere end TDC. I dag har Telenor til sammenligning 2.000 sites i alt.
 
"Det ville tage flere år at nå dertil for Telia og Telenor, hvis de skulle gøre det hver for sig," siger Jon Erik Haug fra Telenor.
 
Ifølge Telia-direktør Søren Abildgaard er netop tidsperspektivet "en væsentlig faktor" for den aftale, som selskaberne har indgået.
 
De to selskaber har været i dialog i et års tid. Telenors Jon Erik Haug tog for cirka et år siden kontakt til Telias daværende topchef, Jesper Brøckner, hvor han præsenterede ideen.
 
Allerede dengang fik han at vide, at processen ville tage et år. 
 
"Det har været et maraton," lyder det fra Jon Erik Haug om processen om at nå i mål med aftalen.

Samarbejdet stopper her 
Både Jon Erik Haug og Søren Abildgaard understreger, at samarbejdet ikke bliver mere omfattende end dette.

De to selskaber går ikke med planer om en fusion, pointerer de.

Heller ikke produkter eller tjenester bliver ens, forsikrer de.

"Vi konkurrerer også skarpt i fremtiden på produkter og services," siger Søren Abildgaard og tilføjer, at også den forskellige kundeservice, er en konkurrenceparameter.
 
Ingen spareøvelse
Aktieanalytiker Poul Ernst Jessen har så sent som tirsdag sagt, at Telenor og Telia er i en "uholdbar" finansiel situation, og de derfor blev nødt til at gå ind i et samarbejde.
 
Det drejer sig dog slet ikke om at spare penge, lyder det fra de to topchefer, selvom de erkender, at det er en afledt effekt på længere sigt.
 
"Det er ikke en spareøvelse. Det her handler om at skabe Danmarks bedste net," siger Jon Erik Haug.
 
Ifølge Søren Abildgaard betyder overgangsfasen, at selskaberne bliver nødt til at hæve investeringerne. Og begge selskaber bidrager lige meget.
 
"I alle forhold er det sundt, at der er en balance," siger han.
 
Det bliver Nokia Siemens Networks, der skal udbygge de to selskabers fælles net.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere