Artikel top billede

Foto: Lars Sundström. (Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

TDC: Telenor og Telia-aftale er en logisk konsekvens

To af mobilnettene ville før eller siden blive fusioneret, lyder det fra TDC.

De to største konkurrenter til TDC, Telia og Telenor, lægger nu deres mobilnet sammen.
 
Derved kan de deles om omkostninger ved at udbygge et fælles mobilnet, frem for at de udruller et mobilnet hver side om side.
 
Hos TDC lyder kommentaren, at det er en logisk konsekvens.
 
"Der har jo længe været tale om, at det ikke var holdbart med fire mobilnet i Danmark, og set i det lys er det jo en naturlig konsekvens, at to af nettene slår sig sammen," siger pressemedarbejder Rasmus Avnskjold fra TDC.
 
En af dem, der har givet udtryk for dette, er Telias danske topchef, Søren Abildgaard. Han fortalte i april til Computerworld, at det havde givet plads til Onfone, som har presset mobilpriserne ned.
 
"Hvis der er fire netværk, så skal det give overskudskapacitet, og er der overskudskapacitet, så er der nogle som på den korte bane er villige til at sælge til marginalpris," fortalte Søren Abildgaard dengang. 
 
Onfone-køb lagde pres
Onfone blev dog pillet ud af markedet som selvstændigt mobilselskab i maj, da TDC betalte cirka 300 millioner kroner for selskabet. Dengang sagde aktieanalytiker Poul Ernst Jessen, at Telenor og Telia nu blev nødt til at foretage sig noget drastisk såsom at slå deres net sammen.
 
Rasmus Avnskjold fra TDC tror dog ikke, at TDC's køb af Onfone gjorde udslaget for dagens netværksfusion.
 
"Snakken om, at fire net er ét for meget, har jo kørt før Onfone-købet, så jeg tror ikke, at det har haft den store betydning," siger han.
 
Telia og Telenor holder klokken 11 et pressemøde, hvor de vil fortællere nærmere om det nye netværkssamarbejde. Læs mere her på Computerworld.dk senere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere