Læs også: Knald eller fald: Her er den omstridte CSC-aftale
30. maj 2011
Endnu en konfliktuge truer... Pressen er fuld af agurkesyge danskere og tyskere, og jeg har aldrig set så billige agurker i butikkerne - ingen tør købe dem.
Jeg starter på Retortvej til stilleaktion kl. 7.30, hvor snakken går om weekendens underskrevne aftale og medlemsmødet i eftermiddag, hvor vi skal stemme om, hvorvidt vi vil sende den nye aftale til urafstemning blandt medlemmerne.
Jeg kender ikke indholdet, men hører, at det er meget skrabet og langt fra min nuværende overenskomst.
Kl. 9 går jeg med ind til informationsmødet i kantinen på Retortvej. Folk er spændte på at høre mere om det forslag til overenskomst, der er forhandlet hjem i weekenden.
Efter mødet tager jeg til konfliktmøde på Mølle Allé, hvor vi, der allerede er i konflikt, har mulighed for at høre mere om og stille spørgsmål til den nye overenskomst inden det store medlemsmøde. Der er mange spørgsmål.
Indholdet af den underskrevne aftale er jeg bestemt ikke imponeret over. Jeg tænker, at det er meget svært at få øje på, hvad vi i grunden har fået i denne nye aftale? For mig ser det ud som om, vi har solgt ud på næsten alle fronter og kun bevaret status quo på resten - hmmmmm, ikke godt ...
Jeg tager om eftermiddagen til medlemsmøde i Bådehavnsgade i Sydhavnen. Da jeg ser nabolaget, føler jeg mig totalt hensat til filmen 'Midt om Natten' - den må simpelthen være optagt her.
Der er meget debat på medlemsmødet, og jeg fornemmer, hvordan folk er i tvivl om, hvad de skal, og hvad der skal ske.
Der er mange indlæg og megen debat. Og så til aftemningen: Vi skal stemme om, vi vil sende forslaget til urafstemning eller ikke - det er ikke en afstemning om selve forslaget, men bliver det et NEJ, så falder forslaget.
Vi stemmer NEJ med et meget snævert flertal.
31. maj 2011
Igen starter jeg min dag med en stilleaktion på Retortvej. I dag har vi fået aflyst både informationsmødet på Retortvej og konfliktmødet på Mølle Allé, da der er så mange mødeaktiviteter i dag, at det ikke hænger sammen for tillidsfolkene. Der er nogle sager i Arbejdsretten og møde i Forligsen, og det kræver forbedelse og fokus.
Jeg tager med en lockoutet kollega hjem, da vi senere om eftermiddagen sammen skal ud for at holde foredrag om konflikten.
Uvelkomne hos TDC
Efter en hyggelig frokost i solen og samtaler med pressen drager vi indtil Nyropsgade, hvor vi skal holde foredrag for Metal Tele Øst's it-medlemmer. Et møde, der oprindeligt var placeret hos TDC på Teglholmen, men som de arrangerende tillidsfolk var blevet forbudt at bruge til et medlemsmøde, da TDC blev opmærksom på, at de foredragsholdere, der kom, var os fra CSC-konflikten.
Sagen var bragt op i hovedsamarbejdsudvalget, idet man aldrig tidligere var blevet nægtet adgang til brug af lokaler til et medlemsmøde inden for TDC.
Svaret var ganske rammende: 'Næ, man kunne skam ikke risikere, at der pludselig var et billede af hende der Joan Falck i Computerworld eller andre medier, hvor hun befandt sig i en TDC bygning'.
Hold da så lige op, tænker jeg, hvad sker der for TDC? Tænk, at jeg har været ansat der i 21 år, lige indtil TDC solgte mig og mine it-kolleger til CSC i 2005. Det var lige godt pokkers ...
Foredraget går rigtigt godt, der er stor spørgelyst og stor undren over, hvad der er foregået.
Tilliden til CSC-ledelsen er væk
I starten af foredraget tikker en sms ind om, at Prosa har vundet sagen i Arbejdsretten omkring vikarer og vidensoverdragelse. Stort!
Forhandlerteamet er i Forligsen til en orientering. Det munder dog ud i en slags forhandling og afsluttes med, at forligsmanden beslutter, at weekendens underskrevne aftale med ganske få ændringer SKAL sendes til urafstemning blandt Prosas medlemmer.
Så meget for vores demokratiske rettigheder. For pokker, vi har jo lige i går stemt NEJ.
Strejken er dog en realitet. I morgen kan jeg byde velkommen til 330 strejkende kolleger på Retortvej - det bliver også stort.
1. juni 2011
Velkommen kære kolleger! I dag er første dag, hvor mine kolleger endelig må strejke og rykke sig fri af diverse overfrakker/vikarer/skruebrækkere.
Der er god stemning og rigtigt mange mennesker. Allerede på vej ind i bilen før kl. 7 bliver jeg kontaktet af pressen, der gerne vil lave interview. Og det skal vise sig, at det er en af de dage, hvor der er et mega presse-opbud fra alle ender af pressen.
Konfliktmødet er nu i Valby Hallen - vil savne TIB'erne og Mølle Allé, men der er simpelthen ikke plads nok, nu hvor vi er så mange. Stemningen er god og lettet. Pressen er der stadig - nu i forhallen til Valby Hallen.
På mødet får vi budt velkommen til de nye og får opmandet eksisterende og nye arbejdsgrupper. Vi får en hel del nye til pressegruppen, som jeg håber vil være med til at løfte vores arbejdsopgaver, for vi har travlt.
En af mine meget tætte lockoutede kolleger annoncerer, at hun har fået nyt job og har fået sin nye kontrakt. Jeg har vidst, at det var under opsejling, men det er alligevel vemodigt at skulle sige farvel ved fronten til hende. Jeg er stjerneglad på hendes vegne, for hun havde meldt ud, at hun under ingen omstændigheder ville ind på CSC igen. Hun havde simpelthen totalt misten troen på og tilliden til ledelsen i CSC. Stort tillykke, god vind og knus til dig M.
Ør i hovedet efter en lang dag med megen snak kører jeg hjem og tager lige et interview med trådløst headset på vej hjem i bilen. Jeg skal i sommerhus og slappe af.
2.juni 2011
I dag er det Kristi Himmelfartsdag, og det er fridag - i hvert fald sådan næsten. Jeg opdaterer materiale og sender informationer rundt til vores nye pressegruppe. Jeg bruger igen tid på at surfe rundt efter presseomtale af konflikten.
Tid bliver der heldigvis også til hygge i sommerhuset, hvor vi fra en ven har hjælp til noget støbearbejde, mens min fornemme opgave er at sørge for en god frokost. Ellers står den i dag på afslapning med en god bog.
3. juni 2011
Egentlig er det en fridag i dag - i hvert fald ifølge min nuværende overenskomst. Men denne fridag er netop en af dem, som ledelsen vil fjerne fra os, der er i konflikt, tænker jeg.
Selvom jeg er i sommerhus, kører jeg til Mølle Allé, hvor vi har aftalt møde i vores nye pressegruppe. Ikke alle kan komme, da flere naturligt nok allerede har booket andre aftaler. Men vi, der møder frem, har travlt.
Vi forfatter en ny flyer, der skal deles rundt i næste uge, for at gøre opmærksom på konfliktens nye udvikling.
Vi er jo nu knap 500 medarbejdere i konflikt.
Pressegruppen er også blevet spurgt, om vi lige kan udarbejde et faktablad med de væsentligste milepæle i konflikten. En lockoutet kollega melder sig til at få det lavet. Det er et stort arbejde og et fantastisk resultat - godt at få et samlet overblik.
Jeg kører tilbage til sommerhuset og nyder vejret resten af dagen.
Politieskorte til strejkebrydere
6. juni 2011
Endnu en ny konfliktuge starter.
Egentlig skal jeg til stilleaktion på Retortvej, men i løbet af weekenden er jeg blevet involveret i en støttefest, der skal afholdes på fredag, og der er en masse koordineringsarbejde. Jeg tager derfor i stedet til møde på Mølle Allé, hvor vi bruger nogle timer på at få det hele på plads.
Vi skal jo også have det ud til pressen og hr. og fru Valby. Jeg er med til at forfatte en ny flyer, der skal omdeles i nærområdet af Toftegårds Plads, hvor festen skal holdes, samt sendes til pressen.
Fra mine kolleger, der aktionerer på Retortvej, hører jeg historier om, hvordan strejkebryderne nu fragtes ind i busser under politieskorte. Hold da op ...
I sådan en situation kan det godt blive rigtigt svært at kende forskel på vej og fortov og bestemme sig til, hvilken side af porten, man vil stå på ... Der vandres noget frem og tilbage, sådan at bussen og politiet må vente.
Jeg synes, at vi er kommet langt ud. Tænk, hvis CSC-ledelsen ville efterleve dommen fra Arbejdsretten om, at der kun må være 10 vikarer! Og rystende, at det tilsyneladende ingen konsekvenser har, at de blæser på det!
Jeg tager toget hjem. På privatfronten har jeg også en masse koordinering af mine forældres guldbryllup på lørdag. Tja - jeg har mange bolde i luften i øjeblikket, og jeg keder mig bestemt ikke ...
7. juni 2011
Dagen starter som sædvanligt med stilleaktion på Retortvej - en stilleaktion, der efterhånden ikke er så stille mere.
Vi er mange mennesker, selv om vi nu både er på Retortvej og på Engvej. Porten er stadig lukket på Retortvej, og det er kun post og fragtmænd, der må køre ind.
Vores arbejdende kolleger og skruebrækkerne er henvist til at parkere i området uden for Retortvej, og der er ikke mange p-pladser at gøre godt med. Vi hører, at alle er opfordret til at arbejde hjemme i videst mulige udstrækning.
Mange er også begyndt at benytte 'den hemmelige' indgang på Kulbanevej, hvor vagten kan tilkaldes og herefter lukker folk ind. Tidligere kunne man få udleveret en nøgle til porten, men nu har vagten sat en kædelås på.
At porten er lukket betyder, at der er knap så meget trafikkaos på Retortvej.
Der er konfliktmøde i Valby Hallen med deltagelse af mange mennesker. Den forestående urafstemning er naturligvis på tapetet - stemningen er spændt, men også anspændt.
Søndag bliver vores fremtid afgjort
Til aften er der Computerworld Løbet, og mange af de konfliktende har meldt sig til enten at løbe eller heppe. Selv tager jeg med Lady Chamber på besøg på Munksøgård - et moderne bofællesskab for alle generationer - med efterfølgende spisning på en kro i nærheden. Godt at se pigerne og godt at koble fra konflikten for nogle timer. Måske kan det få mig til at slippe tankerne og sove bedre i nat?
8. juni 2011
Stilleaktion på Retortvej. Bussen med skruebrækkere kommer kl. 6.50. Porten bliver ved med at være lukket. Igen i dag kommer politiet kortvarigt forbi. Der er ingen problemer.
Vi er begyndt at stimle mere sammen foran indgangene på Retortvej og Kulbanevej. Vi bevæger os længere og længere væk fra den virtuelle blokade, men lader dog alle komme ind efter lidt tid.
Jeg bliver senere på dagen opmærksom på, at vi blokadevagter er blevet meldt til politiet og er blevet truet med at blive kørt ned, hvis vi blokerer for skruebrækkere. Vi beskyldes for at have kastet dåser efter folk og for at have spyttet på dem.
Aldrig har jeg hørt noget så latterligt. Hvis ikke konflikten var så alvorlig, ville jeg simpelthen ikke spilde tid på sådan en idiot, der opfører sig så latterligt for at få noget medieomtale.
Simon Spies havde et motto om, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale - men han gjorde det i det mindste med stil.
Jeg erfarer dog også, at en kollega har meldt selv samme provokatør for trusler mod os. Det samme har andre, og det er rigtig dejligt at vide, at folk derude og derinde rent faktisk støtter os.
Aftenen tilbringer jeg med at skrive sang og forberede tale til guldbrylluppet på lørdag, men det er ikke så let at koncentrere sig. Den møg-konflikt tager efterhånden hele min båndbredde, øv!
Inden jeg går i seng kl. meget sent, stemmer jeg lige om den nye overenskomst, så er det gjort. Jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg vil stemme ...
9. juni 2011
Fire måneder er der gået i dag.
Fire lange og meget anderledes måneder i mit arbejdsliv.
Fire måneder med op- og nedture for mig og mine kolleger.
Fire måneder, hvor jeg har lært mange nye mennesker at kende, prøvet mine grænser af og tillagt mig nye færdigheder.
Det er også fire måneder, hvor jeg har været afskåret fra mine kolleger - og det er både godt og ondt. Nogle er jeg blevet positivt overrasket over, men der er bestemt også kolleger, der har skuffet fælt. Jeg tænker en del over, hvordan mon det vil blive at komme tilbage? Kommer jeg tilbage til den samme stilling, til det samme team? Hvordan vil det være? Hvordan vil de se mig og hvordan vil jeg se dem? Spændende, men også lidt skræmmende.
I dag er der stilleaktion som sædvanligt. Jeg er på Retortvej, hvor det efterhånden er meget svært at finde en parkeringsplads, nu da vi er så mange på gaden og porten er lukket, sådan at 'de derinde' også parkerer uden for.
TV2 Lorry er på Retortvej for at filme bussen og interviewe os. En kollega stiller op til interview og bliver her konfronteret med et brev, der er sendt hjem privat til strejkebryderne. Vi er alle dybt forundrer over dette brev og kender ingen ting til det - hvem i alverden har sendt det?
Jeg tager til møde med koordineringsgruppen for støttefesten i morgen, hvor jeg desværre ikke selv kan deltage. Jeg tror, at det bliver sjovt og godt, men mine forældre har ligesom planlagt min tid for 50 år siden. De har jo guldbryllup pinselørdag, og min bror og jeg skal have bygget æresport og sådan i morgen, fredag.
Efter det almindelige konfliktmøde kl. 10 har vi stort medlemsmøde for alle medlemmer kl. 13. Vi diskuterer de forskellige JA- og NEJ-scenarier i forhold til afstemningen. Jeg kan ikke rokkes, for jeg stemte jo i går.
Hjem igen. Jeg skal lige have nået at købe noget tøj sammen med min yngste, som han skal have på til guldbrylluppet. Ja, der skal være tid til det hele.
I nyhederne på TV2 hører jeg igen om det famøse brev til skruebrækkerne, men det er stadig ikke lykkedes mig at finde ud af, hvor det kommer fra - mærkeligt ...
10. juni 2011
Jeg holder næsten fri fra konflikten i dag - alt står i guldbrylluppets tegn. Lidt underligt ikke at være sammen med de andre, men jeg taler i telefon med flere af dem og bliver opdateret.
Mine tanker kredser meget omkring resultatet på søndag, og jeg tænker meget på, hvor underligt det vil være, hvis jeg rent faktisk skal på arbejde på tirsdag ...
Hvordan vil jeg mon blive modtaget? Vil jeg få mit gamle job tilbage eller skal jeg lave noget helt andet?
Vil jeg blive sat på bænken - måske som en hilsen om, at jeg har været for åbenmundet? Mulighederne er mange og søndagen vil vise, hvad der sker.
Jeg er sammen med en tillidsmand inviteret til Silkeborg onsdag i næste uge for at modtage Carl Scharnberg-prisen. En pris, der er et stort skulderklap til os alle i konflikten.
Nu vil jeg koncentrere mig om pinse, forlænget weekend og guldbryllup. Det er godt nok svært.
Søndag kom så - sådan at jeg ved besked om, hvad jeg skal i næste uge ...
