Artikel top billede

Botnet-bagmænd stævnet via russiske avis-annoncer

Microsoft er overbevist om, at folkene bag Rustock-botnettet er i Rusland og stævner dem via annoncer i to af de største aviser.

Computerworld News Service: Microsoft har indrykket kvartside-annoncer i to russiske aviser som en juridisk formalitet, der er del af en igangværende retssag i USA mod bagmændene til det hedengangne botnet Rustock, der tidligere udsendte enorme mængder medicinal-spam.

Formålet med disse annoncer er at stævne de unavngivne anklagede i retssagen og derved give dem en mulighed for at føre deres sag, selvom det er ekstremt usandsynligt, at nogen associeret med Rustock vil stå frem.

Microsoft mener dog, at folkene bag Rustock er at finde i Rusland.

Efter at have fået en ransagningskendelse i marts ransagede politiet hosting-leverandører i USA, der havde infrastruktur, der understøttede Rustock. Samtidig sagsøgte Microsoft ved USA's distriktsdomstol for det vestlige distrikt i Washington 11 unavngivne personer, som endnu ikke er blevet identificeret.

Annoncerne kører i 30 dage i aviserne Delovoy Petersburg i St. Petersborg og i den engelsksprogede The Moscow News, skriver Richard Boscovich, der er ledende juridisk rådgiver ved Microsofts Digital Crimes Unit.

Russisk domstol

"Selvom det er usandsynligt, at folkene bag de IP-adresser og domænenavne, der er forbundet med Rustock-botnettet, vil stå frem, da stævninger sjældent har den effekt, så håber vi alligevel, at de anklagede i dette tilfælde vil stå frem," skriver Boscovich.

"Hvis ikke, vil vi dog fortsat forfølge denne sag heriblandt muligvis inden for det russiske retsvæsen, hvis det bliver nødvendigt."

Microsoft offentliggør dokumentation i sagen på noticeofpleadings.com. Virksomheden har også sendt dokumenterne til de postadresser og e-mailadresser, der er tilknyttet de anklagedes IP-adresser og domæner, oplyser Boscovich.

Ingen er endnu blevet tiltalt for at stå bag Rustock. Men Rustock er ifølge Boscovich fortsat ude af funktion og antallet af computere inficeret med dens kode falder fortsat.

"Vores tekniske modforanstaltninger har effektivt forhindret botnettets forsvarsmekanismer i at genoplive det," skriver han.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering