Artikel top billede

40.000 Acer-kunders oplysninger er hacket

Hacker er brudt ind i en server hos Acer i Europa, hvor de har stjålet følsomme oplysninger om 40.000 Acer-kunder.

Computerworld News Service: Hackergruppen Pakistan Cyber Army hævdede fredag, at de har stjålet adskillige stykker kildekode, der lå på på en server hos Acer i Europa. Samtidig har de angiveligt stjålet følsomme oplysninger om cirka 40.000 af Acers kunder.

Nyheden blev først rapporteret søndag af The Hacker News, som har offentliggjort skærmdumps, der viser eksempler på de angiveligt kompromitterede data, hvilket inkluderer navne, e-mailadresser, telefonnumre og andre data, der lå på serveren.

The Hacker News fortæller, at Pakistan Cyber Army tog kontakt til nyhedssitet tidligere i går for at oplyse om angrebet på Acers server og datatyveriet.

Lisa Emard, der er director of media relations for Acer America, siger, at virksomhedens afdeling i USA ikke har nogen oplysninger at give om indbruddet. Hun tilføjer, at virksomheden arbejder på at få et svar fra den europæiske afdeling angående påstandene fra Pakistan Cyber Army.

Dette sker netop som Acer, der er verdens næststørste producent af bærbare computere, står overfor en undersøgelse af sin regnskabspraksis.

Kursen faldt

Torsdag faldt Acers aktiepriser pludseligt på børsen i Taiwan, efter en audit fandt uregelmæssigheder i virksomhedens oplysninger om aktiver og tilgodehavender, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

En kort udtalelse på Acers website i USA beskriver, at virksomhedens bestyrelsesformand og koncernchef, J.T. Wang, vil tage det fulde ansvar "ved at fraskrive sig hele sin godtgørelse for sin stilling som formand for bestyrelsen samt sin medarbejderbonus for 2010."

Det står ikke klart, om hackerangrebet havde noget at gøre med virksomhedens økonomiske bekymringer.

Acer er blot en ud af adskillige store virksomheder, der for nylig er blevet kompromitteret. Også blandt andre Lockheed Martin, L-3 Communications og Sony har i løbet af blot den foregående uge været i medier for lignende indbrud.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere