Artikel top billede

Omkring 330 CSC-medarbejdere indledte onsdag morgen en længe ventet strejke. Mange havde taget opstilling foran CSC's hovedkvarter i Valby. Foto: Mikkel Andersen

CSC: Vi er tilfredse med mæglingsforslag

CSC er godt tilfreds med Forligsmandens mæglingsforslag, som Prosa-medlemmerne skal stemme om den 12. juni. Især er CSC tilfreds med kravet om urafstemning, siger direktør.

Læs også:
Forligsmand tvinger nyt CSC-forslag til urafstemning

CSC: Sørgeligt at Prosa stemte nej til god aftale

Prosa-folk siger nej til ny overenskomt: Går i strejke

CSC er godt tilfreds med det mæglingsforslag, som Forligsmanden sent tirsdag aften smed på bordet i konflikten mellem it-giganten og it-fagforbundet Prosa.
 
Forligsforslaget tager afsæt i den aftale, som forhandlingsudvalgene fra parterne nåede frem til i fredags med nogle små justeringer.
 
Det fortæller CSC-direktør Lars Lundsgaard til Computerworld.
 
Hvad de konkrete forskelle mellem det nye mæglingsforslag og den afviste overenskomstaftale fra i fredags er, ønsker Lars Lundsgaard ikke at kommentere.
 
"Vi har ikke behov for at kommentere den. Jeg vil sige, at den tager afsæt i det, der var aftalt i fredags. Og som det ser ud for os, er vi godt tilfredse," siger han.  
 
Ledelsen hos CSC er især tilfreds med Forligsmandens krav om at sende mæglingsforslaget direkte til urafstemning blandt Prosas medlemmer.
 
I mandags forkastede Prosas medlemmer i de berørte klubber overenskomstforslaget ved at sige nej til en urafstemning.  
 
Ifølge CSC-direktøren sikrer urafstemningen, at alle de berørte medlemmer har en chance for at stemme.
 
"Selvom det var et godt besøgt medlemsmøde, så var der jo ikke fuld deltagelse fra alle stemmeberettigede. Det vil der være ved en skriftlig afstemning," siger han. 
 
Flere stemmer ved skriftlig afstemning
Når Prosa-medlemmerne skal stemme ved urafstemning, får de hver et brev til deres private bopæl, hvor de kan stemme i ro og mag. I mandags foregik afstemningen som ved et folketings- eller kommunalvalg. Prosa-medlemmerne samledes til et medlemmøde, hvor de afgav deres stemmer.
 
"Man skal deltage i et medlemsmøde, hvor debatten er lang, og argumenterne for og imod er voldsomme. Så på den måde er der en væsentlig forskel," mener Lars Lundsgaard.
 
Tror du, at det kan påvirke afgivelsen af stemmer? Vil du mene, at det er bedre at tage beslutningen i enrum?
 
"For det første vil jeg sige, at der for mig at se ikke vil være tvivl om, at der vil være flere, som afgiver stemme, i og med at det er en skriftlig afstemning. Men hvorvidt det så bliver et ja eller nej er vanskeligt at afgøre. For der er også den situation, at nogle af de, som stemte for i mandags, sagtens kunne være folk, som var imod, men som syntes, at det var rigtigst at sende det til afstemning," siger Lars Lundsgaard. 
 
HK-overenskomt efter Arbejdsrets-ja
Hvad sker der, hvis medlemmerne siger nej den 12. juni?
 
"Så kører vi parallelt med dette videre med frigøringsprocessen (af overenskomsten, red.) Vi kan nu konstatere, at sagen er berammet til den 16. juni. Så hvis det (urafstemningen, red. ) imod forventning skulle blive et nej, så forventer vi, at vi i forlængelse af Arbejdsrettens afgørelse den 16. juni får medhold i at være friholdt, og så vil vi tiltræde HK-overenskomsten," siger Lars Lundsgaard.   

Han fortæller, at selve kendelsen fra Arbejdsretten dog formentlig først er klar et sted mellem tre og syv dage efter behandlingen i Arbejdsretten. 

Kø ved porten 

Direktøren fortæller, at virksomheden indtil videre ikke har oplevet problemer som følge af den eskalerede konfliktsituation, som begyndte i dag.
 
"Vi havde lidt problemer med at komme ind på Retortvej i morges, men efter noget ventetid lykkedes det at komme igennem," siger han. 
 
Alt kører, som det skal, og I kan udmærket undvære de 330 mennesker?
 
"Det er ikke så mange timers grundlag at vurdere det på, men, som vi også sagde i går, så er vi rimeligt fortrøstningsfulde, og dagen har indtil videre ikke givet os anledning til at ryste på hånden," siger Lars Lundsgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere