Artikel top billede

Forligsmand tvinger nyt CSC-forslag til urafstemning

Forligsmanden vil senest den 12. juni have CSC-konfliktens parter til at tage stilling til mæglingsforslag. Denne gang skal alle berørte Prosa-medlemmer stemme, har Forligsmanden bestemt.

De stridende parter i CSC-konflikten skal inden den 12. juni tage stilling til et mæglingsforslag fra Forligsmanden.
 
Det sker efter et møde i Forligsinstitutionen, hvor Forligsmanden efter midnat smed et nyt forslag på bordet, som parterne Prosa, FTF, DA, Dansk Erhverv og CSC har valgt at anbefale medlemmerne af de respektive foreninger.
 
Indholdet er som vanligt hemmeligt, men ifølge en fælles pressemeddelelse udsendt af Dansk Erhverv bygger mæglingsforslaget på den af Prosa netop forkastede overenskomstaftale fra i fredags.
 
Det er Forligsmanden, der har fremsat forslaget, og derfor kommer forslaget direkte til urafstemning. I modsætning til i mandags, da Prosas medlemmer af de berørte klubber jælvnfør Prosas regler sagde nej til overhovedet at lade overenskomstforslaget komme så vidt.
 
Hos Prosa siger næstformand Hanne Lykke Jespersen, at hun ikke må kommentere indholdet, da det ikke er offentligt.    
 
"Men det er jo sådan, at Forligsmanden kan sætte hvad som helst til afstemning. Og somme tider får man lidt for at sige: Det synes jeg er en god idé. Sådan er det principielt med den slags," siger Hanne Lykke Pedersen.
 
Hun fortæller, at parterne mødtes i Forligsinstitutionen tirsdag klokken 15, hvorefter Forligsmanden ankom. Mødet varede til efter midnat, og det fremlagte mæglingsforslag udsætter ikke forløbet af den igangværende konflikt.
 
Derfor havde en del af de omkring 330 nye strejkende CSC-ansatte onsdag morgen taget opstilling sammen med de i forvejen omkring 130 lockoutede og strejkende foran porten til CSC's hovedkvarter på Retortvej i Valby.
 
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra CSC til Forligsmandens mæglingsforslag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere