Artikel top billede

Der var højlydte protester ved sidste uges Prosa-demonstration, der sluttede foran CSC's hovedkvarter i Valby. Foto: Morten Nevado.

Prosa: Derfor blev det nej til CSC-udspil

Det var tæt løb, da de CSC-ansatte Prosa-medlemmer skød strejken i gang med beslutningen om ikke at sende den ny overenskomst til urafstemning.

Læs også: Prosa-folk siger nej til overenskomst: Går i strejke.

I går, mandag, afviste Prosas medlemmer at sende det seneste udkast til overenskomst ud til urafstemning.

Dermed er der stort set intet, der kan forhindre, at storstrejken bryder ud i morgen, onsdag 1. juni, når fredsaftalen mellem it-virksomheden CSC og fagforbundet udløber.

"Medlemmerne synes ikke, det er godt nok," fortæller Prosas næstformand, Hanne Lykke Jespersen, til Computerworld.

"Der var taget udgangspunkt i en helt anden overenskomst end den, de kender, og der er givet en ekstremt kort frist til at kigge på, hvad det er for noget," forklarer hun.

Vil stoppe oplæringen af skruebrækkere

Hanne Lykke Jespersen siger desuden, at medlemmerne er vrede over, at CSC ikke har skilt sig af med de vikarer, som Arbejdsretten fastslog, at it-giganten ikke måtte bruge under konflikten.

CSC mener dog, at vikarerne i virkeligheden er konsulenter, men da der foregår en oplæring af konsulenterne fra Prosa-medlemmer, der nu gør sig klar til at gå i strejke, mener Prosa, at de ikke kan betegnes konsulenter. En problemstilling, som Arbejdsretten skal behandle senere i dag.

"Så når man ikke sendte overenskomsten til urafstemning, er det fordi CSC ikke skal have et par dage mere til at lave vidensoverdragelse. Vi kan lige så godt sige nej med det samme," forklarer Hanne Lykke Jespersen.

Et knebent flertal

Der var langt fra enighed blandt medlemmerne, om overenskomsten skulle sendes til urafstemning eller ej.

Men et knebent flertal blandt de omkring 80 procent af medlemmerne, der ifølge Prosa var mødt op til afstemningsmødet, valgte altså at skyde storstrejken i gang med det samme.

"Stemmeprocenten på, om det skulle sendes til urafstemning eller ej, var meget tæt, men det er slet ikke udtryk for hvor mange, der vil sige nej til overenskomsten. Der var bare en del af dem, der ville sige nej, som sagde, at vi kan da lige så godt kan sende det til afstemning - og så sige nej der," siger Prosa-næstformanden.

"Men de, der ikke ville sende overenskomsten til urafstemning, sagde nej: Det vil vi ikke. Vi vil ikke skyde konflikten, for så skal vi bare gå og oplære flere skruebrækkere."

Læs også: Prosa-folk siger nej til overenskomst: Går i strejke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere