Artikel top billede

Smartphones dominerer mobilmarkedet

Mobilmarkedet domineres af smartphones, viser en ny undersøgelse fra Gartner. Blandt mobilproducenterne har Apple, Samsung og HTC offentliggjort stærke regnskaber for årets første kvartal.

Computerworld News Service: I første kvartal i år er der samlet set blevet solgt 427,8 millioner mobiler til slutbrugere, hvilket udgør en stigning på 19 procent i forhold til samme periode sidste år.

Smartphones udgør 23,6 procent af det samlede salg i første kvartal, hvilket betyder, at deres andel i mobilmarkedet er steget med 85 procent i forhold til samme periode sidste år, fremhæver Roberta Cozza, der er ledende analytiker hos Gartner.

Denne andel ville have været endnu højere, hvis ikke producenterne havde annonceret nye enheder, der kommer på markedet i andet kvartal, hvilket har fået forbrugerne til at udsætte køb, indtil de nye modeller er tilgængelige.

Nokia er fortsat førende i mobilmarkedet med et salg af 107,6 millioner mobile enheder. Producentens markedsandel er dog faldet med 5,5 procent siden første kvartal sidste år.

Gartner bemærker, at Samsung har haft sit "stærkeste kvartal nogensinde." Denne succes skyldes hovedsageligt Samsungs smartphone og tablet-pc fra Galaxy-produktlinjen.

Også HTC offentliggjorde et "meget stærkt" første kvartal, fortæller Gartner. Dog ikke stærkt nok til at overgå Apple, som i første kvartal har haft det fjerdestørste samlede salg blandt mobilproducenterne.

Stærkt brand - stor indflydelse

Apples salg mere end fordoblede siden første kvartal sidste år til 16,9 millioner solgte enheder. Her hjalp det, at Apple gjorde sin iPhone tilgængelig i mange lande, påpeger Gartner.

"Dette stærke resultat hjalp Apple til at konsolidere sin position som det fjerde største brand i det samlede mobilmarked," påpeger Carolina Milanesi, der er vice president for analyse hos Gartner.

"I lyset af iPhonens pris, der ligger højere end gennemsnittet, er dette et bemærkelsesværdigt resultat, der fremhæver den indflydelse et stærkt og ambitiøst brand kan have på et produkt."

Med et salg på 9,3 millioner mobiler i første kvartal lander HTC på syvendepladsen i mobilmarkedet.

"HTC har på grund af stærke highend-produkter klaret sig godt hos alle større mobilselskaber i USA, og har i første kvartal 2011 overhalet Research In Motion og er blevet den andenstørste smartphone-producent i regionen," oplyser Gartner.

Android er vinderen i første kvartal blandt styresystemerne til smartphones med 36,2 millioner solgte enheder. Android, Apples iOS og Symbian er de tre dominerende styresystemer i smartphone-markedet.

Om "de store nyheder" i første kvartal 2011 - alliancen mellem Nokia og Microsoft om Windows Phone 7 samt pensioneringen af Symbian - bemærker Gartner, at:

"Dette vil resultere i, at en storm af konkurrenter vil forsøge at erobre Symbians markedsandel i mellemmarkedet," vurderer Cozza.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere