16. maj 2011
Endnu en uge begynder i konfliktens tegn - får det da ikke snart en ende?
Endnu et afsnit af min dagbog er udgivet på Computerworld.dk, og der er over weekenden kommet mange kommentarer - positive og negative.
Konstruktiv kritik er altid godt og noget, jeg kan lære af. Usaglig og underlødig kritik derimod kan kun bruges til at kaste ud af vinduet.
Jeg tænker, at de, der kritiserer min dagbog og mener, at det er absurd læsning og tidsspilde, alligevel må være blevet fanget af et eller andet, siden de har ulejliget sig med at bladre flere gange og læse den til ende, hvilket i sig selv er absurd.
Der er heldigvis også opmuntringer og positive tilkendegivelser, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Jeg lukker alle ind i mit konfliktunivers, men ønsker ikke at tvinge folk med.
Trafikken går i stå
Mandag og morgenaktion på Retortvej - i dag er det ingen stilleaktion, det ville da vist være synd at sige. Det er nemlig aktion med toiletvogn, hvilket betyder, at så kommer der flere og andre end bare os selv.
Vi har besøg af flere fagforbund med faner og lyst til at aktionere samt et gøglerpar med en cykeltaxa, der spillere flere sketches med en indisk kuli og en engelsk overklasseherre - yderst morsomt.
I dag er vi kommet ud til endnu et medie, hvor vi ikke tidligere har været omtalt - vi kommer i trafikradioen ...
Vi fylder meget i landskabet i dag, og flere af vores støtter står solidt plantet i indkørslen til Retortvej. Det betyder, at trafikken går i stå på Retortvej, og der er køer, så langt øjet rækker til begge sider.
Det gamle grønttorv ligger jo lige over for, og trafikken er derfor også spærret for dem.
Det bliver for meget for en af vores 'kolleger', der gerne vil på arbejde, og han ringer derfor efter politiet og beder dem komme. I min øresnegl hørte jeg, at samme 'kollega' blev anmeldt for hasarderet kørsel, idet han påkørte en af de unge fra vores støttenetværk - gad vide, om det er rigtigt?
Måske han skulle have taget sig en hjemmearbejdsdag, hvis han ikke kunne mønstre større forståelse?
Politiet kommer og beder os pænt om at rømme indkørslen, hvilket vi selvfølgelig gør. Der kommer en indsatslederbil og en motorcykel. Politiet finder hurtigt ud af, at vi er ganske fredelige og sender motorcyklen af sted igen.
Drikker kaffe med politiet
De tilbageværende to betjente står stille og roligt sammen med os andre og betragter verden og trafikken på Retortvej over en kop kaffe og en god sludder. Men hvad pokker - de er vel heller ikke imponerede over, hvad vi bliver budt her under konflikten?
Vi pynter patruljebilen med nogle balloner, der er bundet på vinduesviskeren på bagruden, og det ser ganske festligt ud, da de kører, og balloner danser lystigt.
3F har sympati med os
17. maj 2011
I dag er det Norges nationaldag, og vi fejrer den ved igen igen igen at stå uden for Retortvej kl. 7.30. Vi har en nordmand blandt de lockoutede, og vi husker selvfølgelig at ønske ham og det norske rige tillykke med dagen.
Vejret er ikke just med os i dag, og vi har gang i Prosa-paraplyerne - det ser helt festligt ud i landskabet med alle de røde paraplyer.
Vi har møde i pressegruppen omkring den landsdækkende demonstration 26. maj. Der er meget, der skal aftales og koordineres.
Om eftermiddagen tikker en besked ind om, at Arbejdsretten har afsagt dom i sagen om strejkevarslernes og lockoutens gyldighed. Syv personer skal tilbage i arbejde, og 18 nye kommer i strejke fra den efterfølgende mandag.
Alle syv, der skal tilbage, er strejkevarslet pr. 1. juni. Frem og tilbage er lige langt ...
Mødes med 3F-tillidsfolk
Aftenen tilbringer jeg i Rørvig i selskab med tre af vores egne tillidsfolk og så lige cirka 50 tillidsfolk fra 3Fklubber fra Stilladsarbejderne, Hotel- & Restauration, Rengøring og Skibsfart.
En aftale, der er kommet i hus, da en af vores støttefolk har en svigersøn, der er tillidsrepræsentant hos Stillidsarbejderne.
Vi holder foredrag om konflikten for dem og svarer på en masse spørgsmål. Deres største forundring går på, hvorfor i alverden vores arbejdende kolleger ikke er gået hjem for længst?
De forstår det ganske enkelt ikke - de ville aldrig have fundet sig i bare en brøkdel af det, vi er blevet budt gennem konflikten, siger de.
Vi forklarer, at vi spiller konfliktspillet 'efter bogen' for at holde vores sti ren. Det er ikke nogen særlig gangbar undskyldning for dem, men sådan er der jo forskellige konflikttraditioner.
Heldigvis har vi trods deres undren, fuld støtte og opbakning.
Stillidsarbejderne har, inden foredraget begynder, samlet ind til os, og hver især har de af egen lomme givet 100 kr., og i fællesskab har de doneret halvdelen af deres bødekasse. TAK, det er bare så flot.
Vi er færdige ca. kl. 21, og så går det ellers hjemad. Jeg skal jo tidligt op næste morgen.
18. maj 2011
Jeg er bombet her til morgen, synes godt nok, at det er tidligt, jeg skal op. Vi skal have morgenaktion på Engvej i dag - med musik til. Snakken går om dommen i Arbejdsretten. Vejret er heldigvis blevet bedre igen - ingen regn i dag.
Stemningen er god, og musikken er i top. Den dynamiske Duo spiller musik af Dylan, van Morrison, Beatles og Kim Larsen og så lige en nyfortolkning af den gamle 'De kan ikke slå os ihjel', hvor teksten handler om os selv og konflikten. Jeg tror, at vi er mange, der tænker 'De kan ikke slå os ihjel' denne morgen.
Hjem igen - jeg er i bil, så det er bare ud på motorvejen og så vest på med en ny Jo Nesbø-lydbog i CD-afspilleren.
Manglende opbakning fra kolleger
19. maj 2011
Dagen i dag er endnu en milepæl: Konflikten har nu varet i 100 dage! 100 dage ... det er godt nok vildt længe.
Det skal vise sig på mange måder at blive en af de mest deprimerende dage i konflikten.
Efter stilleaktion på Retortvej kl. 7.30 går jeg til konfliktmøde på Mølle Allé kl. 10. Vi starter med at sige farvel til en kollega, der skal starte nyt job den følgende mandag. Trist for os andre, men godt for hende. Jeg kommer til at savne hende. Hun har bagt kage, og jeg har købt blomster til hende.
Allerede fra morgenstunden har snakken gået om vores kolleger, der er organiseret i AIC - akademikere og ingeniører. Vi hører, at de har stemt NEJ til at gå i sympatistrejke med os. Rystende. For ganske kort tid siden havde de en vejledende afstemning, hvor der var klart flertal for et JA.
Hvordan kan de ikke støtte os?
Jeg er rystet over, at de kan sige nej - vi kæmper dæleme også deres kamp, hvad sker der for dem? Der er nogle, der mener at vide, at det skyldes ihærdigt benarbejde fra nogle få stykker, der har fået stampet et flertal for nej op, men helt ærligt: Hvor fanden er solidariteten, venner?
Jeg håber, at de kommer på andre tanker, for jeg har en udpræget fornemmelse af, at de trods alt sympatiserer med os. Det er godt gjort, at vi har så meget sympati og støtte fra faggrupper og forbund, der slet ikke er involveret i CSC - folk, der sagtens kan se, at konflikten ikke kun handler om os, men om os alle.
Meddelelsen tager pusten fra forsamlingen, og mange går dybt deprimerede hjem uden at kunne få øje på lys forude - øv øv øv.
Jeg har meldt mig til at deltage i åbent samråd med justitsministeren i dag og bliver derfor i København. Jeg går en tur på Strøget og nyder det gode vejr.
Da tiden for samrådet nærmer sig, bliver jeg ringet op af en kollega, der fortæller, at det er forsinket i mindst en time. Det får mig til at melde fra og tage hjem i stedet. Vi har nemlig en aftale med svigerfamilien og varme hveder - det er jo dagen før Store Bededag i dag, og traditionerne skal passes.
Jeg er med toget, og DSB viser sig fra sin grummeste side, da toget strander på en meget lille station, og vi alle bliver gennet ud for at vente på det næste tog. Alt i alt en forsinkelse på 45 minutter.
23. maj 2011
Efter en forlænget bededags-weekend er jeg klar til konflikt igen mandag morgen på Retortvej. Jeg kommer dog for sent - DSB har igen talt. Toget, jeg skal med, er aflyst, og jeg må vente en halv time på det næste. Der er ikke mange togskinner fra mig til DSB i denne tid - plads til forbedring!
Ved porten sælges der igen i dag t-shirts m.m., hvilket naturligt giver trafikpropper på Retortvej. Ikke alle er lige begejstrede for ventetiden på at komme ind på arbejdet - nogle enkelte kører med fuld fart ind gennem porten - hjernedødt!
Efter aktionen er vi nogle stykker fra pressegruppen, der mødes over en kop kaffe på Dee's Diner - stedet kan varmt anbefales.
Chok-melding fra CSC
Jeg tager toget hjem - denne gang uden forsinkelse. Så tikker der en besked ind på mailen: CSC-ledelsen mener sig frigjort af overenskomsten og erklærer nu konflikten for frigørende.
Præcis de ord, som jeg har frygtet.
Det har stået som et worst case-scenario, at vi kan komme til at stå helt uden rettigheder, fyret og fortabte.
Det må bare ikke ske.
Jeg tænker, at ledelsen nu har spillet deres sidste hånd med trumfer, men jeg tror også, at de satser og spiller højt spil.
For hvad mener Arbejdsretten om dette? Hvad skulle retfærdiggøre, at konflikten pludselig kan anses for frigørende?
Jeg bliver nødt til at fastholde billedet af mig selv som en brik i et spil i hovedet. Dette træk er endnu en del af spillet, som går direkte ud over mig og de øvrige konfliktende. Hvor er det modbydeligt.
Det er ikke ligefrem dette, der hjælper mig til at sove bedre om natten. Det er rigeligt svært i forvejen; tankerne kører rundt, og jeg drømmer de særeste drømme, når jeg endelig er faldet i søvn.
24. maj 2011
Vi mødes i kælderen på Mølle Allé kl. 8. Planen er, at vi i dag skal male bannere og lave skilte til demonstrationen på torsdag. Event- og morgengry-grupperne har sørget for morgenmad og sandwich til frokost, og mødegruppen har sørget for kaffe og the - de er bare så effektive alle sammen, tænker jeg taknemmeligt.
Behovet for information oven på mandagens udspil fra ledelsen er helt enormt: Er vi købt eller solgt? Hvad skal der ske? Skal vi for alvor skeje ud og lave ballade, eller er det bare det, som ledelsen venter på? Stemningen er trykket og nervøs.
Tillidsfolkene informerer os om vilkårne og fortæller, at Prosa vil anlægge en arbejdsretssag mod CSC omkring muligheden af at kunne frigøre sig af konflikten på nuværende tidspunkt.
Føj, hvor jeg hader denne konflikt
Samtidig hører vi om voldgiftssagen, der går på lovligheden af, at CSC har ansat omkring 100 vikarer, når overenskomsten kun tillader 10. Jeg kan jo godt regne ud, at CSC ønsker at frigøre sig fra konflikten, hvis Prosa får medhold i denne vikarsag, for på den måde at kunne beholde de mange vikarer.
Under informationerne, kan jeg mærke, at jeg må væk - op fra kælderen og ud i den friske luft, inden jeg bryder sammen.
Føj, hvor jeg hader denne konflikt, og hvor jeg hader, at den går mig så meget på. Jeg vil ønske, at jeg i højere grad kan se det hele i helikopterperspektiv, men det er bare så forbandet svært, når jeg er så personligt berørt.
Jeg siger dette med fare for at lyde som en tudekiks, men jeg tror helt ærligt, at vi er mange i samme båd om at føle disse ting.
Jeg går tilbage til informationerne i kælderen med ny luft i lungerne og fornyet energi. Jeg bliver nødt til at få mobiliseret min kampgejst - også af hensyn til de andre.
Hvad kan vi miste?
Vi skal have is i maven nu. Nu har vi stået sammen i 3½ måned, nu skal vi dæleme også stå det sidste igennem - hvad har vi snart at miste? Vores største modstander er ikke ledelsen, men opløsning i egne rækker (citat: Mattias Tesfaye).
Der bliver malet bannere til den store guldmedalje. Gerd fra vores støttenetværk er primus motor, og hun svømmer som en fisk i vandet og hygger sig og hjælper rundt omkring.
Eventgruppen har sørget for sandwich fra vores gode sandwichmand til frokost og omkring kl. 13 er vi færdige og har ryddet pænt op efter os.
Til aften har jeg lovet at køre vores ældste til fodboldkamp, der skal spilles i Herlufmagle - langt væk. Samme sted skal min nevø på 11 også spille lige inden, så jeg får hygget lidt med min bror og svigerinde og deres yngste på sidelinjen.
Jeg kommer i snak med nogle af forældrene på holdet og fortæller, at jeg er i konflikt. Det har de sjovt nok hørt om og mærket på deres arbejdsplads i henholdsvis Ringsted kommune og Københavns Politi - verden er nogle gange lille ...
Porten ind til CSC lukkes
25. maj 2011
I dag er der morgenaktion på Engvej, men jeg har sammen med en medlockoutet meldt mig til at deltage på et informationsmøde for Prosamedlemmer inden for murerne på Retortvej.
Jeg har sikret mig, at vi er forsvarligt varslet som gæster, og har heldigvis heller ingen problemer med at komme ind. Der er mødt mange op i kantinen, og det er rigtigt godt at se.
Det har været svært for mig at forestille mig, hvor mange, der rent faktisk støtter os 'derinde', så det er fantastisk at se så mange. Der er informationer fra tillidsfolkene og en god efterfølgende debat. Det er godt at være indenfor blandt 'venner' - jeg føler mig helt som en del af det gode selskab i en times tid ...
Det er også i dag kl. 8, at begge vores sønner er til teoriprøve. Jeg venter i spænding på opringning eller SMS. Glad og stolt er jeg, da de begge består - tillykke drenge!
Jeg har efter mødet telefonisk kontakt med nogle af mine medlockoutede, der har været til morgenaktion på Engvej. Derfra lyder det, at der har været rigtigt mange - både konfliktende og folk 'inde fra'. Disse aktioner er jo en god anledning for kolleger at få en sludder - hvad enten man er i konflikt eller i arbejde.
Sidder på vores hænder
Af nyheder kommer et referat fra et nylig afholdt townhall-møde på Engvej, hvor ledelsen, der står for forhandlingerne, havde stillet op til spørgsmål og samtidigt udstillet sig selv på det kraftigste.
For eksempel med en udtalelse om, at alle gamle medarbejdere på 40 og derover bare sad på deres hænder og ventede på at kunne gå fra med en god aftrædelsesordning. Fedt, nu ved vi da, hvornår vi er gamle.
Spørgsmål til den nye overenskomst med HK Privat kunne desværre ikke besvares, idet man fra ledelsens side ikke havde læst den og sat sig ind i den?
WHAT? Det er den, de tilbyder os ...
AIC'ne var også i vælten - dem, der stemte nej til at sympatikonflikte med os. Her udtalte ledelsen på højeste niveau, at der fremover ikke skal ansættes flere AIC'ere, for nu skal CSC kun have kompetente medarbejdere.
Tag lige den. Måske skulle de alligevel have stemt for en sympatikonflikt, hvis dette er takken? Hold da så lige op ...
Jeg tager hjem til en medlockoutet og får klaret mails og sådan. Vi skal sammen til et arrangement med Prosa samme aften - GirlzNight. Det er bare så godt at komme væk fra konflikten - bare nogle få timer.
Vi skal besøge det nye Aller-hus på Havneholmen. Det er fantastisk, sikke en god stemning, de har på den arbejdsplads - ting, jeg virkelig lægger mærke til nu for tiden. Vi bliver vist rundt, hører familiehistorien og ser en fantastisk installation/kunstværk, der indikerer vejret de næste 24 timer - imponerende. Vi joker med, at vi må have en lignende i kælderen - en, der indikerer vores morgenhumør ...
Efter rundvisningen er der oplæg til debat ved Pernille Aalund, der for nyligt er udnævnt til udviklingsdirektør i Aller samt Jesper Ulsø, som er kommerciel direktør. Særligt Jesper var kommet i kvindehænder med en markant anderledes tilhørerskare end, han var vant til. Sjovt og festligt var det - fantastisk forplejning - og alle fik en masse blade og magasiner med hjem til hyggelæsning.
26. maj 2011
I dag er det den store demonstrationsdag - jeg er bare så spændt. Radio Nova og TV2 News har indslag fra morgenstunden om både demonstrationen, men også om vores fantastiske støtter fra FremtidsFighters - en gruppe unge mennesker, der gerne vil være med til at gøre en forskel.
FremtidsFighters har sammen med en gruppe stilladsarbejdere blokeret indgangen ved CSC i Hasselager/Århus her til morgen - Stort og godt gået.
CSC lukker porten
Jeg tager toget til Valby og ankommer til Retortvej ca. 13.45 - her er der en voldsom trafik af biler på vej ud fra Retortvej. Hold da op, tænker jeg - aldrig tidligere har jeg set så mange mennesker forlade CSC-bygningen inden kl. 14.
Senere erfarer jeg, at ledelsen har informeret ud til alle, at porten vil være lukket i tidsrummet fra kl. 15.15 til ca. 16.30 - altså det tidsrum, hvor demonstration forløber ude på Retortvej.
Gad vide, om de er bange for, at vi trænger ind på området og laver hærværk? Det kunne hverken jeg eller de øvrige drømme om, mange har en direkte aversion mod at være inde på den anden side af hegnet.
Vi er en hel del konfliktende, der mødes på Retortvej kl. 14 for at minde vores arbejdende kolleger om demonstrationen og give overfrakkerne en endnu dårligere smag i munden krydret med dårlig samvittighed.
Som i sidste uge, er det lidt svært for os at kende forskel på vej og fortov, og for nogle kommer det til at tage meget lang tid at komme ud af porten - så lang tid, at der har dannet sig en meget lang kø inden for på parkeringspladsen.
Jeg vil sige, at nogle tager det pænere end andre ... Helt sikkert er det, at det ikke hjælper at skabe sig, dytte umotiveret eller gasse smart op foran os.
Nogle har ringet efter politiet, der kommer og kigger lidt. De blander sig ikke meget, og tak for det.
Så kommer demonstrationen - sikke et festligt syn med en motorcykelbetjent med blinkende lygter forrest og så ellers ufatteligt mange faner, bannere og mennesker i en lang slange.
Jeg bliver helt varm inden i og glæder mig vildt over opbakningen. Jeg cirkulerer lidt mellem de mange mennesker og møder mange, som jeg får en sludder og et godt grin med.
Musikken er festlig og krydret med mange gode taler. En af de rigtig gode meddelelser er, at Prosa har vundet voldgiftsagen i Arbejdsretten om brug af vikarer. Fedt - nu skal de mange vikarer/overfrakker ud, der må kun være 10 derinde, og der er over 100.
Jeg tænker, at det er første gang i lang tid, at Prosa har vundet noget i Arbejdsretten. De seneste gange, hvor Prosa har vundet noget i Arbejdsretten, har CSC endnu ikke efterlevet dommen, så hvad mon der sker i morgen?
Efter demonstrationen piller jeg sammen med en medlockoutet vores mange laminerede støtteerklæringer ned igen - de skal sikkert med hjem, sådan at de kan sættes op ved næste aktion.
Vi følges derefter over til Ramsingsvej, hvor der diskes op med grillpølser og drikkelse. Jeg tager toget hjem til familien og fortæller, hvad dagen har bragt.
Eneste minuspunkt i dag er, at TV2News desværre måtte melde afbud på grund af en breaking historie om en krigsforbryder fra Balkan, øv øv. Vi taler en del herhjemme om muligheden for frigørende konflikt og storstrejke i næste uge.
Jeg er spændt på, hvad der sker. Det er ikke nogen rar tanke med en frigørende konflikt, men det kommer jeg til at vente i spænding på til efter weekenden. Jeg tager det egentlig meget roligt i betragtning af, hvor rystet jeg har været gennem ugen. Jeg kan mærke, at isen i maven er vendt tilbage.
Bruger stadig vikarer
27. maj 2011
Fredag og frivillig stilleaktion på Retortvej - jeg har altså ikke mødepligt, men synes alligevel, at jeg vil tage af sted.
I dag er aktionen arrangeret af Støttenetværket, og der er også mødt en del støtter op på Retortvej, hvor den kørende trafik ikke er imponeret over os og den sparsomme fremkommelighed.
De tager det dog pænt og finder hurtigt ud af, at det er mest smart at slukke bilmotoren og læne sig tilbage i førersædet og vente.
Jeg kan se, at flere simpelthen har valgt at parkere deres biler uden for parkeringsområdet for på den måde at kunne kom ind på arbejdet. På et tidspunkt har 'nogen' ringet efter politiet, som kommer og beder os pænt om at lade bilerne komme ind - det er jo den der med vej og fortov igen.
Betjentene er meget flinke og tager gerne imod en kop kaffe, for som de siger, var det ærgerligt, at de blev afbrudt midt i kaffepausen.
Jeg går kl. 9 ind til informationsmøde for de arbejdende Prosa-kolleger. Der hersker en utilfreds stemning over, at vikarerne/ overfrakkerne/ skruebrækkerne tilsyneladende stadig har deres gang på Retortvej.
Har Arbejdsretten ikke dømt dem ude?
Jo, det har Arbejdsretten, men ledelsen i CSC er jo ikke klassisk gode til at følge de domme, der går CSC ledelsen imod - det er set flere gange før.
Mine kolleger mener, at det må vi få ledelsen til at komme ned i kantinen og forklare, og et par tillidsfolk bliver sendt af sted som stafetter for at fortælle, at der bliver spurgt efter dem.
Hvem tager fejl?
Tillidsfolkene finder ingen, men den ene modtager kort efter et opkald fra HR-direktøren, som dog ikke mener, at 'nogen fra ledelsen' har tid til at komme og forklare og afslutter med, at det i øvrigt er Prosa, der fortolker dommen forkert.
Nu har CSC nemlig slet ingen vikarer ansat, men kun konsulenter - Hmm!
I mit univers er en konsulent én, der i forvejen kan sit kram og en vikar én, der skal læres op, før vikaren kan udføre arbejdet.
Så må det jo være nu, at mine stakkels kolleger, der har fået påduttet en overfrakke, kan stoppe deres oplæring. Nu er de jo pludselig blevet konsulenter og kan klare sig selv? Not ...
Efter aktionen og infomødet kører jeg hjem og pakker til sommerhus. Vi skal passe min kusines skønne drenge i weekenden og jeg glæder mig allerede.
Jeg har tænkt mig at forsøge at holde en konflikt- og aktivistfri weekend. Gad vide, om det kan lade sig gøre?
Jeg har aldrig været helt god til at holde helt fri fra mit arbejde, men er altid i gang på en eller anden måde. Og jeg må sige, at arbejdet med konfliktens pressegruppe næsten er at betragte som et fuldtidsarbejde.
God weekend til alle.
