Artikel top billede

De offentlige ESDH-systemer bruges til at samle støv

Efter mere end et årti med ESDH-systemer i det offentlige er gevinsterne fortsat ikke høstet, viser en dugfrisk rapport fra Devoteam.

Landets myndigheder fortæller, de "... har 'lært at leve med' deres ESDH-løsning, men ikke anvender den efter hensigten og ikke har fået noget større udbytte af den."

Så nedslående lyder en af konklusionerne i en dugfrisk rapport fra konsulenthuset Devoteam.

De mere end 10 år med ESDH-systemer har gjort arkiverne digitale, men ofte er ESDH-systemet ikke en integreret del af arbejdsprocesserne.

Dokumenterne registreres først i ESDH-systemet, når sagen er afsluttet.

"Sagt med andre ord fungerer ESDH-løsningen i disse tilfælde slet ikke som et sagsbehandlingssystem - som det jo egentlig var meningen - men alene som et digitalt arkivsystem," lyder det i den 80 sider lange rapport.

I tørre tal er det kun 33 procent af de 40 adspurgte myndigheder, der fortæller, at de løbenede registrerer i deres ESDH-system.

For 55 procent varierer det, og for 11 procent sker journaliseringen først i systemet, når sagen er afsluttet.

Håbløs start

Helt fra start er det gået galt med implementeringen af mange ESDH-projekter.

Det afstedkom ifølge rapporten "utilfredse brugere, der har fravalgt ESDH" og dobbeltarbejde med parallelle arbejdsgange, fordi medarbejdere har fastholdt gamle arbejdsgange og vaner.
 
"En del myndigheder prøver at vende den negative implementeringsspiral med en målrettet indsats, selv om det er meget svært at ændre på et dårligt ry, som et ESDH-system har fået i en organisation," står der i rapporten.

Rapporten peger på fire grunde til, at det ifølge de adsprugte myndigheder har været "op ad bakke" med ESDH og i sidste ende egentlig gået så galt.

1. Systemerne har haft forkert fokus

"I stedet for at fokusere på at understøtte sagsbehandlingen på nye digitale måder, har it-løsningerne i for høj grad blot videreført den klassiske journaltradition og dens fokus på registrering og arkivering."

2. Utilstrækkelig leverandørindsats

"Systemerne har ikke i tilstrækkelig grad været færdige og gennemtestede ved leverancerne, og leverandørerne har været for dårlige til hurtig og effektiv fejlretning, og har ikke haft en tilfredsstillende leveranceorganisation."

3. Utilstrækkelige FESD-rammer

FESD har avlet systemer, der satte sig mellem to stole, hvor man hverken helt har opfyldt behovene i sagsfabrikken (for eksempel statslige styrelser) eller uden for sagsfabrikken (for eksempel i departementer, der også kaldes projektfabrikken i rapporten)

"Endelig har FESD-kontrakten på visse områder været uhensigtsmæssig med utilstrækkelige 'håndtag' til leverandørstyring."

4. Utilstrækkelig ledelsesindsats 
"Hos en del myndigheder har topledelsen ikke involveret sig tilstrækkeligt i implementeringen, herunder insisteret på konsekvent anvendelse af løsningerne i sagsbehandlingen, men accepteret at ESDH-systemet alene blev anvendt som digitalt arkiv. I en del tilfælde kunne topledelsen også med fordel have involveret sig i at sætte leverandøren stolen for døren."

Kilde: Vejen videre fra ESDH - Digital sagsbehandling i perspektiv. ESDH-rapport 2011 fra Devoteam Consulting.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere