Artikel top billede

Download: Gør din pc stakåndet med PCMark 7

Hvis du vil sætte tal på din computers ydelse, er Futuremarks benchmark-software, PCMark, det oplagte valg. Nu er PCMark 7 netop udkommet. Prøv det gratis her og giv din Windows 7-computer sved på panden.

Download: Gør din pc stakåndet med PCMark 7

De senere år er vores computere blevet opgraderet med endnu flere processorkerner, svulstige grafikkort og kvikke SSD-diske.
 
Samtidig har ankomsten af blandt andet tablet-computere og netbooks betydet, at computerens rolle har ændret sig meget, og det kan være svært at vurdere, hvor meget ydelse du egentlig får for dine hårdt tjente penge.

Hvis du vælger en computer med Windows 7 - uanset version - er der imidlertid en ny måde at teste, hvor mange hestekræfter der lurer under motorhjelmen.

PCMark, der er det nok mest udbredte benchmark-program, er nemlig kommet i en ny udgave, der giver gamle versioner af Windows kniven og udelukkende er kompatibelt med det nye Windows 7.

Tunge test

Formålet med benchmark-programmer er at give en relativ bedømmelse af en bestemt konfigurations ydelse.

I PCMarks tilfælde sigtes der efter en generel bedømmelse af systemet, men det er også muligt at trække bestemte tal ud af den store ligning, hvis du eksempelvis er mest interesseret i computernes kræfter, når den skal tygge sig gennem websider.

De officielle systemkrav lyder på en processor på en gigahertz, en gigabyte hukommelse og et DirectX 9-kompatibelt grafikkort. Hvis du vil lege med de tungere test, skal du dog som minimum have et DirectX 11-grafikkort, så du får alle de visuelle effekter med.

Gratis version

Test-programmet fås i en såkaldt Free Basic Edition, der kan køre et ubegrænset antal gange, lader dig sammenligne med lignende systemer og gemme din egen computers score i Futuremarks database.

Hent det her og giv din computer sved på panden.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt din computer kan trække testen, kan du få svaret her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere