Artikel top billede

(Foto: Canon Nordic RCC service)

TeliaSoneras topchef: Roaming-priser er tyveri

TeliaSonera sætter prisen for data-roaming ned med 90 procent. En drastisk prisnedsættelse vil være godt for hele branchen, mener selskabets topchef.

Læs også: Telia sænker priserne for at holde på kunderne.

Computerworld News Service: TeliaSoneras topchef raser over de aktuelle priser for at gå på internettet fra smartphones og bærbare via mobilnetværk i udlandet.

Det sker samtidig med, at selskabet som en direkte konsekvens nedsætter sin pris for data-roaming i Norden og de baltiske lande med omtrent 90 procent. Det kan du læse mere om her.

"Det er for mig uacceptabelt, at en branche behandler et marked på denne måde. Jeg forstår godt baggrunden, og jeg har da heller ikke noget imod at tjene penge, men jeg bryder mig ikke om at stjæle dem," siger direktøren, Lars Nyberg.

Vil kunne mærkes på bundlinien

TeliaSoneras kunder i Danmark, Finland, Norge, Sverige, Estland, Letland og Litauen skal ved rejser disse lande imellem nu ikke betale mere end 24 danske kroner for et dataforbrug på op til 20 megabyte eller 49 kroner for op til 50 MB.

De lavere priser vil kunne mærkes på TeliaSoneras bundlinje, men Nyberg tror fuldt og fast på, at ændringen i sidste ende vil være til fordel for både kunderne og selskabets aktionærer.

Folk vil begynde at bruge dets services frem for at stå i lufthavnen og minde hinanden om at slukke for data-roaming, lyder ræsonnementet.

For omkring seks måneder siden begyndte TeliaSonera at diskutere, hvilken effekt en prisnedsættelse på 90 procent ville have på bundlinjen, fortæller Nyberg.

Han spurgte Håkan Dahlström, der er direktør for mobility services hos TeliaSonera, hvad selskabet tog for et opkaldsminut for 15 år siden.

Svaret lød på omkring 10 gange så meget som i dag, men servicen giver alligevel langt større overskud i dag, argumenterer Nyberg.

Højere pris

Når abonnenter rejser i Norden og Baltikum, bruger TeliaSonera mekanismer til at styre trafikken, så selskabet sikrer, at så mange kunder som muligt får adgang til internettet via deres egne netværk, forklarer Dahlström.

Hvis en bruger stadig forbinder via en anden operatørs netværk, vil selskabet betale den højere pris, det resulterer i, siger han.

Det bliver mere kompliceret at tilbyde den samme lave pris, når kunderne rejser til et land, hvor TeliaSonera ikke har noget netværk, fordi selskabet da er afhængigt af aftaler med andre operatører.

Priserne, som operatørerne betaler hinanden, flytter sig i den rigtig retning men kun langsomt, forklarer Dahlström.

Alligevel vil TeliaSonera ved årets afslutning sandsynligvis være i stand til at levere noget lignende, hvad selskabet tilbyder i Norden og Baltikum, når dets abonnenter rejser i Central- og Sydeuropa.

TeliaSonera er ikke den eneste operatør, der har nedsat priserne på data-roaming.

Også Telenor, Orange, Deutsche Telekom har sat priserne ned. Og flere operatører vil følge trop, mener Nyberg. Selvom det i første omgang måske ser risikabelt ud, vil det være til fordel for hele branchen, siger han.

I februar sagde Neelie Kroes, der er EU-kommissær for den Digitale Agenda, at hun stadig mener, data-roaming i Europa er for dyrt.

Teleoperatørerne er nødt til at lytte til deres kunder og forbrugerne føler, at der stadig er masser af plads til forbedring særligt i forhold til data-roaming, sagde hun på daværende tidspunkt.

Operatørernes indbyrdes priser nedsættes 1. juli.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere