Artikel top billede

Foto: Lars Holm. (Foto: © LARS HOLM / Fotograf Lars Holm . Mobil: 21257717)

Sådan driver Grundfos en global it-organisation

Karsten Steen Sørensen er ansvarlig for Grundfos' 350 mand store it-organisation, der holder til i alt fra Bjerringbro til Shanghai og Sao Paulo.

Læs også:
Sådan ryger du til tops som it-leder

Her er CIO'ens største bekymring netop nu

Ungarn, Kina, Brasilien, USA - og så selvfølgelig ikke mindst Danmark.

Sådan fordeler Grundfos' 350 mand store it-organisation sig, forklarer Group vice president Karsten Steen Sørensen, da Computerworld fanger ham på en mobil i Shanghai.

"Vi etablerede et it-center herude i oktober 2010, hvor vi nu har 50 mand. Jeg er her hver tredje til fjerde måned for at se til i opstarten," fortæller han.

Koncernens it-strategi går blandt andet på, at der skal kunne ydes it-support til de omkring 16.900 ansatte døgnet rundt.

Eftersom de befinder sig i 45 forskellige lande, er det nødvendigt at tænke it-organisationen ind i en global sammenhæng.

"Vi har valgt ikke at køre med treholdsskift i Danmark. I stedet har vi supportcentre i tre forskellige tidszoner - i Danmark, Californien og Shanghai," fortæller Karsten Steen Sørensen.

Sådan leder man en global organisation

Som ansvarlig for it-organisationen indebærer Karsten Steen Sørensens job en del rejseaktivitet.

Han kan dog i sagens natur kun være et sted af gangen, og derfor er det også nødvendigt at sikre organisationens samarbejde i det daglige.

"Vi har et webkonference-system, som hedder Scopia. Det bruger vi meget intenst mellem afdelingerne. Man kan se hinanden, mens man snakker, og man kan også dele både kode og processer," forklarer Karsten Steen Sørensen.

"Vi bruger selvfølgelig også mailen meget intenst, og så har vi nogle fælles filsystemer, så vi kan dele dokumenter."

"Det svære er, at man som leder skal erkende, at man skal lede på afstand og ikke kan se sine medarbejdere i øjnene hver dag, når de møder klokken otte. De 50 mand i Shanghai har været på arbejde i seks timer, når jeg selv møder," lyder det fra Karsten Steen Sørensen.

Svært at få folk til Bjerringbro

Han forklarer, at den globale it-organisation først og fremmest er etableret for at kunne yde forretningen den bedst mulige it-support døgnet rundt.

Dernæst er der er der en økonomisk besparelse at hente i form af lavere løn-udgifter, og sidst men ikke mindst er det globale setup med til at sikre, at han kan tiltrække stærke it-kompetencer.

"Det er svært at tiltrække unge mennesker til Bjerringbro. De vil hellere arbejde i Købehavn, Aarhus, Aalborg og Odense. Så vi er i gang med at udvide alle mulige andre steder end lige i Bjerringbro," fortæller Karsten Steen Sørensen.

I øjeblikket sidder 200 af virksomhedens 350 it-ansatte i Danmark.

Læs også:
Sådan ryger du til tops som it-leder

Her er CIO'ens største bekymring netop nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere