Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC tæsker Telia og Telenor med Onfone-køb

TDC's køb af Onfone sender de nordiske konkurrenter i knæ.

Læs mere: TDC køber Onfone for en formue

Onfone-investor: Det var en rigtig god forretning

"TDC opnår det, at selskabet søndertæsker Telenor. Det her betyder, at Telenor og Telia bliver nødt til at konsolidere nu."
 
Sådan siger aktieanalytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Markets om TDC's køb af lavprisselskabet Onfone for cirka 300 millioner kroner.
 
Telenor er den helt store taber ved handlen, fordi Onfone-kunderne i dag er at finde i Telenors netværk. Nu bliver de op mod 170.000 Onfone-kunder flyttet fra Telenors til TDC's netværk, og dermed mister Telenor en del omsætning.
 
"Prisen for Onfone ligger lidt mod den høje side, men hvis TDC omvendt kan få de konsekvenser ud af det, at Telenor og Telia skal konsolidere, så får TDC en bonus, som kan retfærdiggøre prisen," forklarer Poul Ernst Jessen.
 
Inden for konsolidering peger Poul Ernst Jessen på flere muligheder.
 
"De (Telia og Telenor, red.) skal slå sig sammen, den ene skal købe den anden op, den ene skal forlade markedet, eller de skal etablere netværksdeling. Alt andet er uholdbart for dem, som det ser ud i dag," siger han.
 
"De andre sover i timen"
TDC har de senere år også været først med køb af virksomheder som mobilselskabet M1, Dongs fibernet og bredbåndsselskabet Fullrate.
 
"De andre sover i timen," lyder det fra Poul Ernst Jessen.
 
Han ser TDC's køb som udtryk for, at Telenor nedprioriterer sit engagement i Danmark.
 
"Telenor må have haft et tilbud om at købe Onfone, og det har selskabet takket nej til. Man kan se det i lyset af, at Telenor heller ikke har investeret ordentligt i LTE (mobilnettet, red.). Selskabet har også haft ledelsesændringer, og det må være tegn på, at de i Norge ikke er villige til at bruge penge hernede," vurderer Poul Ernst Jessen.
 
Analytikeren mener, at Telia og Telenor nu må i tænkeboks.
 
"Telias regnskabstal er skidt læsning, og når Onfone er pillet ud af Telenors regnskab, så bliver det også skidt at læse. De to selskaber bliver meget sammenlignelige på performance, og det fortsatte prispris i markedet ændret ikke med her, for priserne er allerede nede, og dem kan de ikke hæve igen. TDC vil igennem denne her transaktion presse Telia og Telenor til, at der skal ske noget," siger han.
 
Onfone blev grundlagt i 2006, og det seneste års tid har selskabet haft stærk kundetilgang, efter at virksomheden satte fuldt tryk på reklamekampagner med skuespilleren Lars Bom.

Læs mere: TDC køber Onfone for en formue

Onfone-investor: Det var en rigtig god forretning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere