Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Ukendt fejl sender Jobnet i sort

Arbejdsmarkedsstyrelsen kender stadig ikke årsagen til, at en planlagt opgradering gik helt galt og sendte Jobnet i sort. Teorien er en programmerings- eller konfigurationsfejl.

Læs også: Jobnet i sort - sådan rammes de arbejdsløse

Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder i øjeblikket på højtryk for at finde årsagen til, at Jobnet er i sort
 
Det siger Flemming Jensen, der er it-koordinator hos Arbejdsmarkedsstyrelsen. Han tilføjer, at mistanken retter sig imod fejl i programmeringen eller konfigutaionen.  

Styrelsen gennemførte fra fredag klokken 16.00 en planlagt opgradering af systemet, som blandt andet skal tilføje en række funktionaliteter til det store it-system.

Arbejdet, der er foregået weekenden igennem, viste sig dog mandag morgen at give problemer, da trykket på hjemmesiden steg.
 
"Det er nogle søgninger i forhold til job i Jobnet, der giver nogle problemer og åbenbart meget lange svartider," siger Flemming Jensen.
 
Han fortæller, at weekendens arbejde intet havde at gøre med at sidste uges problemer, hvor brugerne af Jobnet kunne se andres personlige oplysninger.

Det er møgirriterende

Leverandørerne af systemet er blandt andre Systematic og Knowledge Cube. Flemming Jensen fortæller, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har folk til at arbejde på fejlretning fra flere af leverandørerne.
 
Et optimistisk bud på, hvornår problemet er løst, er ifølge it-koordinatoren "et par timer", men han henviser til, at det ikke altid er nemt at finde fejl i it-systemer.
 
"Selvom det er møgirriterende, er det jo ikke usædvanligt at man oplever denne type problemer. Det ærgerlige er, at vi først opdager problemets omfang her til morgen," siger han.

Nye funktioner

Flemming Jensen fortæller desuden, at den nyeste opgradering indeholder mange nye ting for brugerne.

"Det er et shine-up af hele cv-banken og ekstra funktionalitet i forhold til de ledige job. Det er specielt de ledige job, der giver problemer i forhold til vores søgning i øjeblikket," siger Flemming Jensen.
 
Arbejdet med opgraderingen forløb ifølge Flemming Jensen planmæssigt frem til lørdag aften, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen mente, at tingene var på plads.
 
Men da medarbejderne kontrollerede systemet søndag, var der noget, som ikke opførte sig som forventet. Det er dog ikke af et omfang, som gør styrelsen "rigtigt nervøse," fortæller it-koordinatoren.
 
"Det accelererer her til morgen, da der begynder at komme trafik," siger Flemming Jensen.

Note: Efter offentliggørelsen af denne artikel har Flemming Jensen oplyst, at Knowledge Cube ikke som først oplyst er leverandør til Jobnet, men til Arbejdsmarkedsstyrelsens arbejdsmarkedsportal, som er et andet system. Han beklager fejlen.

Læs også:
Loggede ind på Jobnet og fik anden persons data

Jobnet efter lækage: Vi har ikke oplevet data-kiks før

Jobnet-sag havner på it-ministerens bord




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel