Artikel top billede

Sådan scanner du med 40 antivirusprogrammer samtidig

Vil du være sikker på, at den fil, du netop har hentet ned fra nettet, ikke gemmer på en styg virus? Så prøv denne gratis internet-tjeneste, der scanner dine filer med omkring 40 antivirusprogrammer.

Sådan scanner du med 40 antivirusprogrammer samtidig

VirusTotal er navnet på en genial internet-tjeneste, der smilende modtager enhver fil, du uploader til tjenestens webside - og scanner den, ifølge udbyderen, med i omegnen af 40 forskellige antivirus-programmer.

Du får altså et yderst kvalificeret bud på, om du nu også kan tillade dig at køre den zip-fil, din kammerat har mailet dig, eller om et lettere suspekt freewareprogram indeholder skadelige komponenter eller ej.

For at komme i gang med VirusTotal skal du besøge VirusTotal.com, klikke på 'Browse'-knappen og vælge en fil på din computers harddisk.

Eller du kan gøre det endnu nemmere og installere det gratis program VirusTotal Uploader, der kort og godt gør det muligt for dig at scanne filer på op til 20 megabyte blot ved at klikke med musen, vælge 'Send til' og 'VirusTotal'. Du får resultaterne af scanningen leveret i din browser.

Scan inden du henter

I mange tilfælde ville det naturligvis have været smartest at scanne en given fil, inden du hentede den ned på harddisken.
 
Også dette problem løser VirusTotal, for tjenesten kan tygge sig gennem en fil og servere en fiks sikkerhedsvurdering, uden at filen bliver lagret på din harddisk. Filen vil dog en kort overgang drøne gennem din computers midlertidige hukommelse.

Når scanningen er gennemført, får du den sædvanlige bedømmelse og kan vælge, om du vil hente filen ned eller lade den rådne op i cyberspace.

En anden fiks funktionalitet går ud på, at VirusTotal kan scanne dit styresystems kørende processer og komme med en vurdering af, om der er noget lyssky på færde.

VirusTotal betyder ikke, at du kan undvære et almindeligt sikkerhedsprogram, men det er en smart tilføjelse til din eksisterende værktøjskasse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere