BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Artikel top billede

Facebook tjener langt flere penge end forventet

Facebooks indtjening vokser hurtigere end hidtil forventet. Se her, hvor mange penge Facebook egentlig tjener.

Computerworld News Service: Selv om Facebook officielt ikke ligefrem er åbenmundet angående sin økonomi, så er det tydeligt, at det sociale netværkssites mest øjenfaldende indtægtskilder kommer fra annoncering og den andel, Facebook får fra salget af virtuelle varer via dens særlige virtuelle valuta, Facebook Credits.

Langt den største bid kommer dog fra annoncering.

I 2009 hentede Facebook mere end 85 procent af sin omsætning på annoncering, vurderer Business Insider.

Stor fremgang

Der har været en kolossal fremdrift i annonceringen på Facebook gennem de sidste adskillige kvartaler og efterspørgslen er kraftigt stigende, påpeges det i en rapport fra virksomheden Efficient Frontier, der arbejder med at gøre digitale reklamekampagner mere effektive.

Annoncørerne ønsker i dag "at udnytte de fulde muligheder i Facebook Marketplace for at gå i dialog med deres fans og promovere deres brands," fremhæver Efficient Frontier.

Det har hjulpet til at øge prisen per klik med 40 procent i årets første kvartal i forhold til de sidste tre måneder af 2010.
Guf for bundlinien
Den øgede efterspørgsel og højere pris på annoncering er godt for Facebooks bundlinje.

Virksomhedens indtjening for 2011 er nu ifølge Wall Street Journal godt på vej til at overstige 10 milliarder kroner før renter, skatter, afskrivning og amortisering.

Den vurdering er højere end de tal fra Facebook, der cirkulerede for flere måneder siden, da Goldman Sachs Group og det russiske investeringsfirma Digital Sky Technologies investerede i virksomheden, skriver Wall Street Journal.

Virksomheden er også ved at lægge fundamentet til yderligere stigninger i omsætningen.

I sidste uge lancerede Facebook servicen Deals i byerne Atlanta, Austin, Dallas, San Diego og San Francisco i USA. Denne service gør det muligt for brugerne at finde rabatter på lokale aktiviteter.

Fra 1. juli vil Facebook desuden kræve, at alle udviklere af sociale spil på Canvas-platformen behandler betalinger via Facebook Credits, hvoraf Facebook får en andel på 30 procent.
Vækst i omsætning og salg vil være en væsentlig parameter, når virksomheden langt om længe beslutter at lade sig børsnotere, hvilket kan ske allerede til foråret 2012, vurderer Wall Street Journal.

De manglende finansielle oplysninger fra Facebook har ført til vilde spekulationer om virksomheden reelle værdi.

Folk med indsigt i virksomhedens aktuelle finansielle tilstand fortæller dog, at de mener, at Facebooks vækst har en hastighed, der retfærdiggør en værdiansættelse på over 500 milliarder kroner, når virksomheden børsnoteres, skriver Wall Street Journal.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere