Nu kommer Amazons tablet-computer

Maskinen får avanceret LCD-skærm, bruger Android og kommer med adgang til Amazons indholdstjenester.

Der har været rygter i branchen i månedsvis, men nu skulle det være sikkert og vist - Amazon er godt på vej til at lancere en tablet-computer, der skal tage kampen op med Apples iPad og Android-tablets som eksempelvis Motorola XOOM og Samsung Galaxy Tab.

Det er den taiwanske erhvervsavis Digi Times, der rapporterer, at notebook-producenten Quanta Computer har fået en ordre fra Amazon på at bygge en tablet-computer baseret på Googles Android-platform.

Maskinen vil bruge teknologi fra E-Ink, men der vil ikke være tale om samme type skærm, som pt. bruges på de nuværende Kindle e-bogslæsere.

I stedet vil Amazons tablet-computer være udstyret med en LCD-skærm, der benytter Advanced Fringe Field Switching. Skærmen udmærker sig ved at have større farvespektrum, bedre lysstyrke, store visningsvinkler og bedre reproduktion af hvid og gråt end traditionelle LCD-skærme.

Digi Times skriver, at Amazon har bestilt op imod 800.000 enheder per måned, og at de første maskiner skulle være klar i løbet af andet halvår.

Det forventes, at tablet-computeren vil komme med adgang til Amazons e-bogsbutik, musiktjeneste og angiveligt også filmudlejningstjenesten Amazon Instant Video, der er lanceret i USA.

Amazon købte tidligere i år Lovefilm, der udlejer film via nettet og dvd i Storbritannien, Tyskland og Skandinavien.

Grundlæggeren af webloggen Engadget.com har tidligere sagt, at det mere eller mindre er en åben hemmelighed i teknologibranchen, at Amazon arbejder på en tablet-computer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.