Artikel top billede

Oracle må vente længe på dumme-milliarder fra SAP

SAP får lov til at udskyde betalingen af milliarderstatning til Oracle. Se her hvorfor.

Computerworld News Service: Oracle vil blive nødt til at vente lidt endnu på at få fingre i de godt 6,5 milliarder kroner, som virksomheden fik tilkendt sidste år i retssagen mod SAP.

En domstol i USA har godkendt SAP's anmodning om opsættelse, mens sagen afsluttes helt og virksomheden muligvis går videre med en appel.

Urimelig størrelse

SAP har tidligere argumenteret for, at skadeserstatningens størrelse var urimelig.

Ligeledes mener selskabet, at den anvendte metode til udregning af denne erstatning ikke var passende. SAP søger desuden at få sagen genoptaget.

Oracle sagsøgte SAP, efter at selskabet opdagede, at en virksomhed som SAP opkøbte i 2005, TomorrowNow, uretmæssigt havde downloadet supportmateriale til Oracle-produkter fra et af Oracles kundesupport-websites.

SAP har ikke bestridt, at disse downloads fandt sted og har siden lukket det pågældende datterselskab. Retssagen handlede i store træk om at bestemme, hvor stort et beløb SAP skulle betale i erstatning.

I november tog nævningene hovedsageligt Oracles parti og tilkendte virksomheden en erstatning på 1,3 milliarder dollars efter en højt profileret domsforhandling med blandt andre Oracles topchef, Larry Ellison, i vidneskranken.

SAP argumenterede for, at erstatningen i stedet skulle have været i størrelsesordenen af et tocifret millionbeløb i dollar.

Dommer Phyllis Hamilton påbød fredag SAP at binde sig til et slags gældsbrev, der sikrer, at virksomheden vil betale, hvis det bliver krævet. Dommeren afviste en begæring fra Oracle om, at kautionsfirmaet skulle føje renter til beløbet, mens sagen afsluttes helt.

En talskvinde fra Oracle har afvist at kommentere.

Læs også:

Dyr sag mod Oracle trækker SAP's resultat langt ned.

SAP vil ikke betale dumme-renter til Oracle

Oracle: En licens ville have kostet SAP milliarder

SAP accepterer erstatningsansvar i Oracle-retssag

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren