Artikel top billede

Nokia Danmarks direktør, Claudia Lillebjerg Simonsen, fortæller, at dagens fyrings-meddelelse til knap 1.000 medarbejdere er den vigtigste opgave nogensinde i hendes professionelle liv.

Nokia Danmark-direktør: Derfor er vi nødt til at fyre

Dagens fyringsopgave er kommet bag på Nokias nye direktør i Danmark, som her peger på hovedårsagerne til, at knap 1.000 Nokia-medarbejdere bliver sat på porten over de næste 18 måneder.

Læs også:
Nokia lukker i Danmark

Nokia-lukning i Danmark er en "national katastrofe"

Der er dødstille hos Nokia i Sydhavnen

Efter en hektisk dag i Nokias domicil i Københavns Sydhavn med beskeden om massefyringer er det en trist, men fattet direktør Claudia Lillebjerg Simonsen fra Nokia Danmark, der tager imod Computerworld på Radisson Blu Royal Hotel i København.
 
Claudia Lillebjerg Simonsen hilser med et fast håndtryk og et træt, professionelt smil efter morgenens medarbejdermøde i Bella Center og møder med pressefolk fra blandt andet DR og TV2 i et lille konferencelokale på første sal i det københavnske hotel.
 
Hun sætter sig til rette i stolen med en kop te og fortæller kort om morgendagens møde i Bella Center, hvor de godt 1.000 Nokia-medarbejdere fik beskeden om lukningen af Nokias danske udviklingsafdeling.
 
"Vi er rigtig mange, der naturligvis er meget triste over afskedigelserne. Ingen virksomheder synes jo, det er sjovt at skulle skille sig af med så mange medarbejdere på én gang. Medarbejderne var bevægede, men relativt fattede, da de fik beskeden."
 
Direktøren ryger også på porten
Præcis hvor mange medarbejdere skal fyres oven på dagens melding, om at Nokia Danmark lukker sit udviklingssite?
 
"950 udviklere skal afskediges. Alle er ansat til udgangen af 2011, og derefter foregår der en udfasning af medarbejderne over de næste 18 måneder i forhold til de kontrakter, vi allerede har indgået."
 
Er der andre Nokia-medarbejdere, der overtager de danske udvikleres job?
 
"Nogle jobfunktioner vil vi helt skære væk, mens andre jobs vil fortsætte på andre sites som et led i vores konsolidering."
 
Hvad med din egen fremtid?
 
"Ja, jeg bliver nok også en af de 950 medarbejdere, selv om jeg også varetager andre opgaver for Nokia (Claudia Lillebjerg Simonsen sidder i dag også som HR-direktør med globale ansvarsopgaver, red.). Dagens melding er nok den vigtigste opgave, jeg har haft indtil videre i mit professionelle liv, og nu vil jeg fokusere på at få så mange af vores dygtige medarbejdere i job snareste muligt."
 
Dugfrisk fyrings-beslutning
Du blev udnævnt som administrerende direktør i Nokia Danmark for ganske nylig, efter at den tidligere direktør Ole Feddersen stoppede i februar. Kendte du til beslutningen om massefyringerne på det tidspunkt?
 
"Nej, på det tidspunkt var beslutningen ikke taget, og derfor vidste jeg ikke noget om denne situation."
 
Hvornår fik du selv beskeden?
 
"Det skete for ganske nylig, præcis hvornår ønsker jeg ikke at komme ind på. Vi er en global virksomhed, og der bliver indimellem truffet nogle beslutninger, som ikke altid er lige rare."
 
Microsoft-samarbejdet er én årsag
Hvordan kunne I have undgået at havne i denne situation?
 
"Vi ville naturligvis gerne have undgået så drastiske skridt, men jeg ved ikke, om man kan sige, at det er Nokia Danmark, der ikke har gjort nok. Beslutningen er truffet af vores administrerende direktør Stephen Elop."
 
Hvad er hovedårsagerne til massefyringerne set i et internationalt perspektiv?
 
"Vi er på et ekstremt konkurrenceminded marked, som er meget hårdere end blot for få år siden. Derudover skal vi spare en millard euro på vores driftsomkostninger."
 
Kunne I ikke have reageret tidligere og dermed undgået massefyringer i Danmark og andre steder?
 
"I bagklogskabens klare lys kunne vi sikkert godt have ageret anderledes, men der bliver jo løbende truffet beslutninger i en global virksomhed. Nu har vi udstukket en ny kurs, og desværre er de danske medarbejdere ikke en del af den kurs."
 
Har Microsoft-samarbejdet spillet ind på dagens fyringsbesked? 

"Det har nok haft en vis betydning, når vi nu skal ind på en helt ny smartphone-platform. Men den forklaring kan ikke stå alene, fordi vi ikke kun møder den hårde konkurrence på smartphone-markedet. Det sker også på markedet for på feature-telefoner og inden for almindelige mobiltelefoner i lokale markeder som eksempelvis Indien, hvor vi tidligere har stået rigtig stærkt."

Læs også:
Nokia lukker i Danmark

Nokia-lukning i Danmark er en "national katastrofe"

Der er dødstille hos Nokia i Sydhavnen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere