Artikel top billede

Sådan udnytter du Amazon til at få gratis lagerplads

Du kan også få glæde af Amazons gratis lagerplads. Se her, hvordan du får adgang til op til 20 gigabyte gratis lagerplads.

Der findes efterhånden en del forskellige muligheder for at få gratis lagerplads stillet til rådighed.

Business Center har eksempelvis tidligere skrevet om Microsofts SkyDrive, der giver 25 gigabytes gratis lagerplads i skyen - eller på internettet, som det jo retteligt er. 

Tidligere har vi også skrevet om DropBox, der giver mulighed for synkronisering af filer mellem forskellige computere ved hjælp af internettet.

Lager på nettet til musik - og andre filtyper

I slutningen af marts var det så Amazon, der lancerede sin cloud storage kaldet Cloud Drive.

Som du kan se, lover Amazon i første omgang at stille 5 gigabyte lager til rådighed. Samtidig fremhæver Amazon, at Cloud Drive specielt er velegnet til musik; blandt andet ved at anvende Amazon Cloud Player.

Det skal dog ikke afskære dig fra at anvende Cloud Drive til at gemme andre filer end musikfiler. Eksempelvis dokumenter, regneark og præsentationer.

Op til 20 GB gratis lagerplads - hvis du har adresse i USA 
De 5 gigabytes gratis lagerplads kan udvides til 20 gigabytes stort set gratis. Hvis du køber et MP3-album i løbet af i år, får du ret til 15 gigabytes ekstra storage, men kun hvis du har en adresse i USA.

Du skal have en Amazon-konto for at kunne benytte Cloud Drive. Hvis du allerede bruger Amazon, er det meget enkelt at få adgang til den gratis lagerplads.

Du logger på, siger ja til servicebetingelserne og så kan du begynde at anvende den gratis lagerplads.

Webbaseret adgang til op til 1 terabyte

Som udgangspunkt er det kun via din webbrowser, at du kan få adgang til Cloud Drive. Her får du adgang til fire standard-foldere: dokumenter, musik, billeder og videoer. Du har mulighed for at oprette ekstra foldere, hvis du har behov for det.

Får du brug for mere plads, tilbyder Amazon det for én dollar (omkring 5,25 kroner) per gigabyte per år.

Du kan vælge mellem 20GB, 50GB, 100GB, 200GB, 500GB og 1000GB.

Tillægsværktøj gør det nemmere

Ligesom tilgangen til Microsofts SkyDrive bliver nemmere med SDExplorer, kan anvendelsen af Amazons Cloud Drive blive nemmere, hvis du bruger Gladinet Cloud Desktop.

Det findes i en gratis udgave og i en 50-dollar (260 kroner) profesionel udgave.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere