Artikel top billede

Ukendt mand: Jeg ejer halvdelen af Facebook

En investering på 6.000 kroner i den dengang purunge Mark Zuckerbergs ide i 2003 kan i dag være 129 milliarder kroner værd for hidtil ukendt investor. Nu lægger han sag an for at få sin del af kagen.

Se her, hvor mange penge Facebook-stifterne er værd i dag.

Computerworld News Service: En mand fra New York går rettens vej i et forsøg på at få anerkendt, at han ejer halvdelen af Facebook.

I sagen vil han fremlægge dokumenter og e-mails, som han har udvekslet med Facebook-stifter Mark Zuckerberg, som angiveligt skal underbygge hans krav.

Manden - Paul Ceglia - hævder, at han er den retmæssige ejer af 50 procent af Facebook.

Han hævder, at han har kontrakt på, at han købte 50 procent af selskabet for 1.000 dollar i april 2003, da projektet med at udvikle en social netværksside var i sin vorden, og den unge Mark Zuckerberg manglede penge.

Mange milliarder værd

Får Paul Ceglia medhold i sit krav, vil hans oprindelige investering på 1.000 dollar - omkring 6.000 kroner - være vokset til 25 milliarder dollar - 129 milliarder kroner, hvis Facebooks seneste værdifastsættelse står til troende.

Foruden kopi af en kontrakt, som han og Zuckerberg angiveligt underskrev i 2003, vil Paul Ceglia også fremlægge en serie e-mails, som de to mænd udvekslede i 2003 og 2004.

Her efterspørger Paul Ceglia angiveligt nyheder om fremdriften i projektet, der dengang hed "The Face Book," ligesom han og Zuckerberg diskuterer design og forretningsmodeller.

Hjertelig og høflig i begyndelsen

I begyndelsen er tonen hjertelig og høflig, men gradvis ændrer den sig til at blive kortfattet og anspændt. På et tidspunkt truer Paul Ceglia med at klage til Mark Zuckerbergs forældre.

De to mænds forhold gik helt i vasken, efter Facebook blev lanceret i februar 2004.

På dette tidspunkt droppede Mark Zuckerberg planen om at lancere en online-butik med t-shirts, kaffekrus og lignende.

"Jeg føler, at jeg er nødt til at tage kreativ kontrol, og kan ikke sætte mine sites omdømme over styr ved at udvande det med din ide om at sælge college-junk," hedder det i en mail fra Zuckerberg til Ceglia.

I ugerne efter forsøgte Mark Zuckerberg angiveligt at kappe båndene til Paul Ceglia - blandt andet ved at tilbyde ham at tilbagebetale ham pengene.

I dag hævder Paul Ceglia, at han aldrig acccepterede tilbuddene.

Se her, hvor mange penge Facebook-stifterne er værd i dag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere