Artikel top billede

Stort konsulenthus forgylder chefer med millionbonus

Det store konsulenthus NNIT udbetaler millioner af kroner til direktør Per Kogut og en stribe ledende medarbejdere. Se her hvorfor.

NNIT omsatte sidste år for 1,7 milliarder kroner og tjente godt 156 millioner efter skat.

Det resultat skæppede godt i bonuskassen hos såvel selskabets administrerende direktør Per Kogut som de ledende medarbejdere.

I alt blev der oven i den almindelige løn delt syv millioner kroner ud til direktøren og 25 ledende medarbejdere.

Seks måneders løn

Direktør Per Kogut fik, hvad der svarer til seks måneders løn ekstra, mens resten af de ledende medarbejdere fik, hvad der svarer til tre måneders løn ekstra.

NNIT, som er 100 procent ejet af Novo Nordisk, har en ordning, som hedder LTIP (long term incentive program). Ordningen var tidligere en del af Novo Nordisks incitamentsordning, men er nu baseret på NNIT's egne resultater.

Tilbage i 2008 kastede ordningen endnu mere af sig. Dengang fik Per Kogut et tilskud på otte måneders løn til sin direktørgage.

Dengang delte ni ledende medarbejdere 20,5 millioner kroner.

Belastet af investeringer

Resultatet i 2010 er ikke voldsomt meget bedre end året før, men det er også belastet af flere store investeringer.

Eksempelvis bygningen af et datacenter og implementeringen af et nyt ERP-system.

"Det nye datacenter i Bagsværd gik 'live' den 7. december sidste år. Centret kostede os 150 millioner, og de penge betalte vi kontant.

Og faktisk endte centret med at blive 10 millioner kroner billigere, end vi havde budgetteret med," siger Per Kogut.

ERP-løsningen kostede NNIT omkring 50 millioner kroner, og den gik i drift den 7. januar i år.

"Systemmæssigt har vi i mange år været en del af Novo Nordisks SAP-løsning, men Novos ERP-løsning er designet til en farmaceutisk produktionsvirksomhed, og meget kan man sige om NNIT, men en farmaceutisk virksomhed, det er vi ikke," konstaterer Per Kogut.

Han blev derfor enig med bestyrelsen om, at NNIT skulle have sit eget ERP-system.

Efter en omhyggelig udvælgelsesproces, hvor NNIT nærstuderede "alt, hvad der findes på markedet", faldt valget på Microsofts Dynamics AX, som "fint understøtter både den hjemlige og den internationale forretning."

Også den installation blev lidt billigere end oprindelig budgetteret og leveret til tiden.

Her er konkurrenterne - og der bliver kæmpet hårdt

NNIT lever i al væsentlighed af to forretningsområder: Outsourcing og it-driftsydelser, og de vigtigste markeder er Danmark, Europa og Kina.

Konkurrencen møder NNIT primært hos de store spillere i markedet eksemplicificeret ved IBM, KMD CSC, Accenture og Siemens.

Efterhånden benytter NNIT sig, som så mange andre konsulenthuse, i stigende grad af arbejdskraft fra udlandet. Konceptet kendes under navnet global sourcing og betyder, at man i varierende grad hælder internationale ressourcer i et projekt.

"Det kunne for eksempel betyde, at et projekt blev bemandet med 50 procent danske og 50 procent kinesiske, filipinske eller folk fra andre lande," siger Per Kogut.

Myndighedskrav

Selskabet kommer også jævnligt ud for, at kunden siger "nej" til, at et givent projekt må gennemføres med udenlandsk arbejdskraft. Årsagen kan være myndighedskrav.

"Eksempelvis er det ikke ualmindeligt, at offentlige kunder siger, at de må ikke have data liggende eller have tilgang til data uden for kongeriget Danmark. Se DeMars-projektet. Der blev blandt andet stillet krav om, at den opgave kun måtte løses af danske folk," siger Per Kogut.

Kogut gætter på, at nok hver tredje eller fjerde kunde siger, at opgaven skal ligge i Danmark. Omvendt siger måske hver fjerde: "Læg bare det hele ud", og så er der et bredt spektrum imellem de to synspunkter.

Et industrielt lokomotiv

Moderselskabet Novo Nordisk har ifølge Kogut været et industrielt lokomotiv i både 2009 og 2010 for Danmark.

"Novo har haft en fantasisk forretning, og når det regner på præsten, så drypper det som bekendt på degnen. Vi har været konkurrencedygtige nok til at levere til Novo," siger Per Kogut.

Han tilføjer, at Novo faktisk har andre it-leverandører, som selskabet bruger flere penge på end NNIT.

Fremtiden byder på fortsat benhård konkurrence for NNIT, der satser på at erobre en større bid af markedet for it-driftsydelser end de 5,5 procent, som virksomheden i dag sidder på.

Markedet har også fået sin del af forskellige konsolideringer, men det er ikke nok til at slukke NNIT's ekspansionstørst.

"Der er masser at slås om, og vi må hugge noget forretning fra konkurrenterne, det kan ikke være anderledes," lyder det lakonisk fra direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere