Artikel top billede

Google forbedrer Android til virksomhedsbrug

Google gør Android mere egnet til forretningsbrug. Læs om nye opgraderinger og app til Google Apps for Business og Google Apps for Education

Google har lanceret to opgraderinger og en ny app til Android-mobiltelefoner, der anvendes til virksomhedsbrug.

To af opgraderingerne skal gøre det mere sikkert at anvende Android-mobiltelefoner til virksomhedsbrug, mens den nye app skal gøre det nemmere at finde de seneste opdaterede kontaktinformationer om dine kollegaer.

Opgraderingerne og den nye app bliver tilgængelige for alle, der anvender Google Apps for Business og Google Apps for Education.

Lokalisering af stjålne mobiltelefoner 

Den første opgradering, der forbedrer sikkerheden, retter sig mod Google Apps Device Policy-app'en. Den hidtidige udgave har gjort det muligt at fjernslette data, låse mobiltelefonen og sætte et minimums sikkerhedsniveau for adgangskoder.

Nu bliver Google Apps Device udvidet med nye muligheder. Det er muligt at se på et kort, hvor en stjålen eller tabt telefon er, og du kan fjern-resette PIN samt adgangskode.

Den nye opgradering giver med andre ord funktionalitet, som allerede findes ved hjælp af andre apps som "Where's my Droid" eller "Seek Droid".

Nu har du mulighed for at samle den slags funktioner ét sted ved at anvende Google's Device Policy Administration. De nye opgraderinger gælder kun for Android 2.2 eller højere.

Kryptering af data på tablet-pc'er

Den anden opgradering er muligheden for at kryptere data på tablet-pc'er, der kører Android 3.0 (honeycomb).

Der er stadig ikke så mange af den slags, men der kommer snart et stort udvalg. Overvejer I at anvende tablet-pc'er, er der altså mulighed for at sikre eventuelle konfidentielle data, der kommer til at ligge på tablet-pc'erne.
 
Opdaterede kontaktinfo på kollegaer
Den nye app, Google Apps Lookup, giver ifølge Google hurtig adgang til kontaktinformation om dine kollegaer. Ved at indtaste navn eller email på en kollega, får du vist anden kontaktinformation som telefonnummer, instant message-navn og lignende.
 
Lookup trækker på informationen fra Google Apps-directory'et. Når en kollega's information ændres, vil det automatisk afspejles på andre kollegaers Android-mobiltelefoner.
Android 2.1 eller højere er nødvendigt for at anvende Lookup. 

Et skridt nærmere 

Der er ingen af de tre nyheder, hvor man sidder overvældet tilbage og tænker, at Google revolutionerer mobil-håndteringen. Det er dog med til at gøre Android-mobiltelefoner nemmere og sikrere at anvende i virksomheden.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling

Netcompany A/S

Network Engineer

Specsavers

Portfolio Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere