Artikel top billede

Finn Sørensen taler til forsamlingen foran CSC på Retortvej i Valby den 5. april. Foto: Rune Pedersen

3F: Derfor støtter rengøringsfolk CSC-folk i konflikt

De får mindre end det halve i løn. Alligevel støttede medlemmer af 3F de Prosa-organiserede demonstration i konflikten mod CSC i Valby.

Læs også:
Fagbosser til CSC: Stop udenlandsk konflikt-arbejde

40 indere sender CSC-konflikten på ministerens bord

Det var ikke kun Prosa-medlemmer, der trodsede blæst og regn ved sidste uges virtuelle blokade af CSC på Retortvej i Valby.
 
Også medlemmer af fagforbundet 3F deltog i demonstrationen, hvor de støttede de konfliktramte CSC-medarbejdere i konflikten mod ledelsen.

Samtidig var det næstformanden fra 3F Industri og Service i København, Finn Sørensen, der holdt gæstetalen for de demonstrerende foran hovedporten til CSC.
 
"Det er ikke hver dag, en ufaglært 3F'er står skulder ved skulder med højtlønnede it-folk, der tjener mere end det dobbelte af en rengøringsassistent," startede talen.
 
Ifølge Finn Sørensen tjener en rengøringsassistent, som er en af de faggrupper 3F organiserer, ikke meget mere 20.000 kroner om måneden. 
 
Grove metoder
Når rengøringsassistenten alligevel støtter de højere lønnede ansatte hos CSC, så skyldes det, at de to faggrupper har én vigtig ting til fælles, forklarer næstformanden.
 
"Det er jo det angreb på det kollektive overenskomstsystem, som vi opfatter, at CSC er i gang med. Og så med nogle utroligt grove metoder," siger han til Computerworld.
 
"Vi skal flere generationer tilbage i tiden for at finde sådanne eksempler på organiseret skruebrækkeri," sagde Finn Sørensen i talen på Retortvej i Valby. 
 
Ifølge næstformanden har CSC-konflikten indflydelse på 3F's medlemmer, fordi man her arbejder og slås for det samme system, forklarer han: 
 
"Altså retten til kollektiv forhandling og bestræbelser på at undgå løntrykkeri ved at sende arbejdet ud eller ligefrem hyre skruebrækkere fra Indien til at lave arbejdet," siger Finn Sørensen. 
 
Pres på løn- og arbejdsvilkår
Han forklarer, at grunden til, at rengøringsassistenter står skulder ved skulder med it-medarbejderne på trods af store forskelle i løn og uddannelseslængde, er arbejdsgivernes pres på løn- og arbejdsforhold.
 
"Det er det, vi kalder social dumping," siger Finn Sørensen.
 
Mens CSC-medarbejdere oplever, at deres job forsvinder til udlandet, oplever rengøringsfolkene at deres job bliver, men overtages af firmaer fra udlandet, der kan udføre arbejdet langt billigere.
 
"Det er derfor, at virksomheden vil af med tryghedsaftalen. Så er det nemmere at fyre dem. Og når det er nemmere at fyre folk, så er det også nemmere at presse folk til at arbejde til en lavere løn," siger Finn Sørensen.  
   
Medlemmer forstår godt pointen 
Tror du, at dine medlemmer køber denne her? At det er vigtigt at støtte CSC-medarbejdere på trods af lønforskellene?

 
"Vi har diskuteret det i vores afdelingsbestyrelse, hvor der også sidder tillidsrepræsentanter. Og de har intet problem med at forstå, at det er vigtigt. Folk kan jo godt se kernen i det her." 
 
Finn Sørensen ser striden mellem CSC og Prosa som en klassisk konflikt. Men virksomhedens fremfart er utraditionel. Han sammenligner situationen med den nylige overenskomst-forhandling mellem landbrugsarbejderne og deres arbejdsgivere, som krævede en halvering af lønnen, fordi det var prisen på arbejdskraft fra Østeuropa.
 
"Her ser vi en arbejdsgiver (CSC, red.), der efter min mening misbruger sin enorme kapacitet og monopollignende status i forhold til it-leverancer til det offentlige, til et groft angreb på de ansattes løn- og arbejdsvilkår," siger Finn Sørensen.  
 
Derfor er det næppe sidste gang, at de konfliktramte CSC-medarbejdere fra Prosa får besøg af 3F-medlemmer foran CSC på Retortvej.         

CSC: Ikke indiske lønninger 
Hos CSC siger director Lene Christensen, at konflikten er fuldt lovlig, og at den løses af parterne i overensstemmelse med reglerne på det danske arbejdsmarked. 

"Konflikten handler overhovedet ikke om, at danske CSC-ansatte skal have et lønniveau som i Indien," siger Lene Christensen til Computerworld.  

Hun mener, at det er bydende nødvendigt, at der skabes markedsmæssige vilkår, så virksomheden kan vækste og dermed sikre danske job gennem den store og kompentente medarbejderstab i CSC Danmark.   

"Vi er ikke i konflikt for at bekæmpe fagforeninger, men for at få løn- og ansættelsesvilkår, der er på niveau med vores konkurrenter i Danmark og Norden, så vi kan sikre en konkurrencedygtig virksomhed."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere