Artikel top billede

Cisco-boss slår alarm: Sådan skal Cisco redde skindet

Cisco-topchef John Chambers varsler massive nedskæringer. Selskabet skal fremover fokusere indædt på fem områder. Se hvilke her.

Der venter store nedskæringer og en skarp fokusering for Cisco. Sådan lyder det fra Ciscos topchef, John Chambers, der varsler sparetider.

"Vi skal i gang med at tage barske beslutninger om, hvor vi ikke skal bruge penge. Vi er nødt til at nedbringe vores omkostninger ganske dramatisk," siger John Chambers.

Omkostninger skal halveres

Han peger på, at hans mål er at halvere selskabets samlede omkostninger.

Cisco sidder på omkring 70 procent af det globale marked for router- og switch-udstyr. Alligevel mener John Chambers, at selskabet står overfor dramatisk pres fra konkurrenterne, der især udgøres af IBM, Oracle og Hewlett-Packard.

Ligeledes er der pres fra en række mindre spillere inden for software og andet udstyr.

Brev ud til alle ansatte

John Chambers sendte i begyndelsen af ugen en meddelelse ud til Ciscos medarbejdere, hvor han understregede situationens alvor.

"Vi har været langsomme til at træffe beslutninger. Vi er blevet overraskede på områder, hvor vi ikke skulle være blevet overraskede. Og vi har mistet noget af den ansvarsfølelse, der har været grundlaget for, at vi har været i stand til at løse opgaverne konsekvent og hurtigt for vores kunder og aktionærer," skriver han i meddelelsen.

"Dette er uaccceptabelt. Og det er nøjagtigt her, at vi vil sætte ind," skriver han.

I meddelelsen understreger han, at det er afgørende, at Cisco vinder troværdigheden tilbage.

"Vores marked er i forandring, og vores selskab er i forandring. Nu er tiden inde til at definere disse forandringer for virksomheden og industrien," skriver han.

Ciscos to seneste kvartaler har været skuffende. John Chambers mener, at markedet for netværks-udstyr er faldende i Vesten, ligesom konkurrencesituationen er skærpet.

Situationens alvor understreges af, at Ciscos aktiekurs er faldet med en tredjedel i det seneste år. Kursen i dag er cirka det halve af kursen i 2001.

John Chambers er ulden, når det handler om, hvorvidt ændringer vil ramme medarbejdere og kunder.

"Vi vil håndtere sagerne med god stil," siger han.

Disse ting vil Cisco satse på fremover

Ifølge John Chambers skal Cisco fremover fokusere på fem områder, der får topprioritet i selskabet.

De er:

Videoteknologi

Cisco står i dag bag en række produkter til videokonference og streaming, ligesom selskabet for et par år siden købte den norske konkurrent, Tandberg.

Cisco forventer, at markedet for video-teknologi vil blive 40-doblet i løbet af de næste fire år.

Teknologi og forretnings-arkitektur

Dette er et område, som Cisco fortsat ser store muligheder i.

Det skyldes ikke mindst, at kunderne - virksomheder og organisationer - ifølge Cisco kan forbedre deres produktivitet markant ved at foretage store it-arkitektoniske udskiftninger.

Routere og switche

Dette område er Ciscos hjemmebane. Selskabet er verdens absolut største på markedet for routere og switche, og Cisco vil lægge kræfter i at beholde denne position på dette meget konkurrenceprægede marked.

Samarbejds-værktøjer

Cisco har stor tiltro til sine samarbejdsværktøjer, der blandt andet tæller samarbejdsplatformen 'Quad,' som ifølge Cisco kan anvendes til at opbygge en social, mobil og virtuel realtids-arbejdsplads til de ansatte.

Systemet integrerer desuden med selskabets øvrige forretningssystemer.

Dette forretningsområde er kraftigt stigende. Og det vil det fortsat være, mener Cisco, der mener at have udsigt til at hente et tocifret milliardbeløb på dette område.

Datacenter-udstyr

Cisco er indstillet på at sætte fulde sejl på salget af datacenter-udstyr. Forretningsområdet dækker blandt andet virtualiserings-produkter og produkter til cloud computing.

Det er et område, der er meget fokus på generelt for tiden, hvor mange af de store it-virksomheder kæmper med næb og kløer på at positionere sig. Det kan du læse mere om her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere