Artikel top billede

Prosa: CSC viser tegn på at give sig i forhandlinger

Onsdagens forhandlingsmøde i konflikten mellem CSC og Prosa viser positiv fremgang, mener Prosa, der nu ser tegn på, at CSC også vil give sig i forhandlingerne.

Endnu et forhandlingsmøde mellem it-giganten CSC og it-fagforbundet Prosa, som foregik onsdag, viser nu for første gang fremgang i forhandlingerne mellem parterne i den otte uger lange konflikt.  
 
Hos Prosa vil næstformand Hanne Lykke Jespersen ikke kommentere det konkrete indhold af forhandlingerne, men fortæller, at fagforbundet oplever, at CSC gør tegn til at komme fagforbundet i møde i forhold til forhandlingerne.
 
"Vi ser nu, at CSC lige så stille - ikke vildt og voldsomt - har lukket op for posen, og har vist tegn på at ville give sig noget," siger Hanne Lykke Jespersen.
 
Næstformanden betegner dette som "det første rigtige positive" siden genoptagelsen af møderne mellem parterne og fortæller, at CSC overfor fagforbundet har indrømmet, at det bliver svært for Prosa at give mere i forhandlingerne uden at få noget igen. 
 
"Vi har givet os rigtigt langt. Og vi kan ikke give os mere nu, uden at der sker noget fra den anden side. Og det er de med på," siger Hanne Lykke Jespersen. 
 
Hos CSC siger director og leder af firmaets forhandlingsudvalg i konflikten med Prosa, Lene Christensen:

"Vi er glade for, at forhandlingerne fortsætter, og vi håber fortsat på, at vi kan finde en løsning i fællesskab, så vi kan sikre CSC's konkurrenceevne og danske arbejdspladser. Det kommende møde i næste uge må vise, om det peger i den rigtige retning," siger Lene Christensen.

Prosa fremlagde i sidste uge sammen med andre fagforbund en skitse til en revideret udgave af den omdiskuterede tryghedsaftale, der er en af akilleshælene i stridsmålet mellem parterne for CSC's ledelse.  

Til det sagde CSC-chef Lene Christensen, at "Prosas og de øvrige foreningers udkast til en ny tryghedsaftale indeholder nogle positive elementer i forhold til de hidtidige aftaler," men at "de meget betydelige krav på fratrædelsesgodtgørelse er foreningernes oplæg imidlertid desværre ikke i nærheden af at nærme sig markedsniveau."

Parterne vil i forbindelse med onsdagens møde om kort tid udsende en fælles meddelelse til de ansatte hos CSC.  

Parterne har i øvrigt aftalt at mødes igen på mandag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren