Artikel top billede

Dansk nedbrud rammer over hele verden

Formiddagens voldsomme netnedbrud ramte ikke kun hjemlige kunder. For eksempel mistede en af Danmarks store industrikoncerner kontakten til 10.000 brugere rundt om på kloden.

Læs også: Tusindvis af danske virksomheder ramt af netnedbrud

Da strømmen gik i morges, og hostingcentret Global Connects nødstrømsgenerator strejkede, ramte nedbruddet kunder over store dele af Danmark.

For eksempel gik godt 100.000 af Fullrates 120.000 danske telefoni- og internetkunder i sort i mere end en time.

"Et nedbrud i den her størrelsesorden er heldigvis ikke noget, vi ser hver dag. Faktisk er det meget sjældent, at vi har set noget lignende, men når det sker, så skal de her backup-systemer virke, og det gjorde de ikke," konstaterer Peter Mægbæk, direktør for Fullrate.

Ramte hele verden

Geografisk ramte nedbruddet bredt over det danske land, men nu viser det sig, at problemerne strakte sig langt ud i verden.
 
"Det var ikke kun sjællændere, der blev ramt. Vi blev ramt på vores connections ud til resten af verden, hvilket koblede 10.000 SAP-brugere af vores systemer," fortæller Niels Bach-Valeur, Global IS Problem Manager, Group IT Infrastructure Solutions hos Grundfos.

Udfaldet, som kun varede få minutter, ramte samtlige koncernens SAP-brugere, fordi SAP's brugergrænseflade ifølge Niels Bach-Valeur er "meget følsom".

Slå ryglænet tilbage

Til gengæld mærkede Grundfos slet ikke noget til Global Connects andet strømsvigt, som igen gav tusinder af kunder mulighed for at slå ryglænet tilbage på kontorstolen og tage den med ro en tid.

"Nej, vi mærkede ikke noget, da de (Global Connect, red.) havde det andet nedbrud. Vi har i alt cirka 17.500 medarbejdere, men en del er ikke full-time on-line brugere," fortæller Niels Bach-Valeur.

Hos Global Connects 'operations and maintenance center' aner teknikerne indtil videre ikke, hvad der ramte denne gang, det vil sige kort efter klokken 13.

"Lyset har ikke blinket eller noget, og det tyder på, at det ikke er bystrømmen, der er gået," siger Jørn, der er tekniker hos Global Connect.

Alle arbejder på højtryk med at finde fejlen, som ifølge teknikeren sandsynligvis skal findes et eller andet sted i hostingcentrets backup-systemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere