Artikel top billede

Acers fremtid på spil efter chefen smækkede døren

Acers koncernchef er fratrådt på grund af uoverensstemmelser med bestyrelsen om strategien. Skal fokus fastholdes på det traditionelle pc-marked eller skifte til mobilfronten og det store erhvervsliv?

Computerworld News Service: Som følge af Gianfranco Lancis fratrædelse som direktør og koncernchef er Acer nødt til at manøvrere aggressivt i markederne for smartphones og tablet-pc'er og øge sit fokus på pc'er til erhverv for at fastholde sin position som stor global spiller, vurderer brancheanalytikere.

Lanci sagde op hos Acer på grund af en konflikt med bestyrelsen angående den bedste strategi for virksomheden heriblandt vigtigheden af størrelse, vækst, "skabelse af kundeværdi" samt hvordan Acer forbedrer sit brand, oplyser pc-producenten i en pressemeddelelse.

Bestyrelsesformand J.T. Wang er tiltrådt som konstitueret koncernchef, indtil Acer finder en permanent afløser.

Analytikerne peger på, at Lancis fratrædelse muligvis afspejler holdningsforskelle angående, hvor aggressivt Acer bør skifte fokus fra forbruger-pc'er og i stedet gå efter markederne for smartphones og tablet-pc'er. Acer var en af de største producenter af netbooks, som har solgt dårligere og dårligere, siden Apple introducerede sin iPad sidste år.

I pressemeddelelsen fremhæver Acer den forsigtige tilgang, virksomheden vil anvende i markedet for mobile enheder.

"Den personlige computer udgør stadig kernen i vores forretning. Vi har opbygget et stærkt fundament og vil fortsat udvide på området især i segmentet for erhvervs-pc'er. Herudover træder vi ind i det nye marked for mobile enheder, hvor vi vil investere forsigtigt og sigte efter at blive en af de ledende spillere," udtaler Wang.

Opsigelsen kommer mindre end en uge efter, Acer offentliggjorde, at omsætningen fra pc'er i første kvartal af regnskabsåret for 2011 ville blive mindre end forventet på grund af en svag efterspørgsel i Vesteuropa og USA. Acer offentliggjorde, at pc-omsætningen var faldet med 10 procent i forhold til fjerde kvartal sidste år.

Siden denne offentliggørelse er Acers aktier faldet 18 procent og lukkede torsdag på 10,74 kroner, mens Acers stifter, Stan Shih, har efterspurgt ændringer i virksomhedens fokus.

Shih, som ikke længere er involveret i virksomhedens daglige drift, er blevet bredt citeret i taiwanske medier for at sige, at Acer bør lægge mindre vægt på pc'er og større vægt på smartphones og tablet-pc'er og andre mobilitets-produkter i den dyrere ende.

Acer vil møde nogle udfordringer, hvis virksomheden holder for hårdt fast på dens traditionelle pc-forretning, mener Jay Chou, der er ledende analytiker hos IDC. Samtidig med nedgangen i netbook-forretningen er forbruget på pc'er blandt forbrugere faldet, bemærker han.

Diskussion om netbooks

Acer har været langsommere til at give sig i kast med smartphones og tablet-pc'er end konkurrenter såsom Hewlett-Packard og Dell. Og de virksomheder er endda mindre udsatte i forbindelse med skiftende markedstendenser på grund af deres større andel af markedet for pc'er til erhverv, hvor salget er relativt stabilt, forklarer Chou.

IPad'ens popularitet samt konkurrerende mobilprodukter med Googles Android-platform har fået pc-producenterne til at gentænke deres strategier. Store spillere som Dell, HP og Lenovo er alle begyndt at sælge tablet-pc'er for at komplementere deres pc-produkter og også Acer begyndte i marts at sælge tablet-pc'er.

Nu er det tid til, at Acer øger sit fokus på erhvervs-løsninger og lægger en aggressiv indsats for at sælge produkter med højere marginer såsom servere, vurderer Chou. På nuværende tidspunkt sælger Acer hovedsageligt servere til små og mellemstore virksomheder, men producenten vil være nødt til at opbygge en infrastruktur til at understøtte de store erhvervskunder.

Lanci har tidligere været fortaler for Acers indsats på erhvervsfronten, bemærker Chou. Acer opkøbte Gateway i 2007 for at forbedre sin adgang til kommercielle kanaler, selvom det i store træk mislykkedes virksomheden at udvide sit salg af produkter med højere margin.

Stephen Baker, der er vice president for brancheanalyse hos NPD Techworld, fremhæver, at det er svært at sige, præcist hvor uoverensstemmelsen har ligget mellem Lanci og bestyrelsen, men han mener, at det kan have handlet om, hvor aggressivt Acer bør forfølge andre markeder end pc-markedet.

"Det er ret åbenlyst, at der var en uoverensstemmelse over, hvor entydigt engageret Acer skal være i pc-markedet," mener Baker.

Netbooks har været en af de største kilder til vækst for Acer i løbet af de sidste par år og det vil blive en udfordring at erstatte den vækst, vurderer Baker. Udover tablet-pc'er som konkurrent dropper køberne desuden netbooks til fordel for aggressivt prissatte bærbare med skærme i fuld størrelse, påpeger Baker.

Acer sælger smartphones, men de burde være tættere integreret med virksomhedens bredere strategi, vurderer Baker. Det er også stadig et påtrængende spørgsmål, hvor skarpt et fokus Acer ønsker at have på erhverv, idet virksomheden spreder investeringerne.

"Acer har behov for en omstillingsperiode," udtaler Wang i pressemeddelelsen.

"Vi vil imødegå de nye udfordringer med iværksætterånd og ser optimistisk på fremtiden."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere