Artikel top billede

Bombardér dine øjne med læssevis af megapixel

Hvorfor nøjes med at spille på en enkelt Full HD-skærm, når du kan smække dine computerspil op på tre skærme samtidig? Her kan du komme helt tæt på spiloplevelsen med tre 24 tommer skærme og en opløsning på voldsomme 5.760 x 1.200 pixel.

Bombardér dine øjne med læssevis af megapixel

De nyeste kraftige grafikkort på markedet er så voldsomme, at de ikke er tilfredse, medmindre du fodrer dem med tre skærme.

Nvidia Geforce GTX 590 og AMD Radeon HD 6990 (læs vores test her og her) understøtter begge afvikling af computerspil på tværs af tre skærme; sidstnævnte kan endda kapere helt op til seks skærme, hvis du benytter en særlig hub.

Nvidias teknologi er døbt 'Nvidia Surround Vision', mens AMD's alternativ hedder 'Eyefinity'.

Hestekræfter i hobetal

Det lyder måske lidt skørt, men entusiaster bliver tiltalt af den nærmest majestætiske skærmopløsning på 5.760 x 1.200 pixel - og ideen om at få udvidet sit synsfelt for dermed at kunne dominere i ens yndlingsspil rammer plet hos visse brugere.

Vores hollandske kolleger på Guru3d.com har stablet tre Dell-skærme på hver 24 tommer på skrivebordet og testet med både et og to grafikkort - altså både to og fire GPU'er (Graphics Processing Unit) i alt.

Kun af det gode?

Testen viser, at mens et enkelt HD 6990- eller GTX 590-grafikkort formår at trække selv de mest krævende computerspil - med de vildeste kvalitetsindstillinger - flydende, er der i flere tilfælde ingen nævneværdig gevinst ved at investere i to af de pebrede grafikkort.

Mens spil som Battlefield: Bad Company 2 og Crysis: Warhead formår at udnytte i alt fire grafikprocessorer, er eksempelvis Call of Duty: Modern Warfare 2 og Anno 1404 fuldstændig upåvirket af, at du installerer et grafikkort mere.

Så mens spiloplevelsen som helhed på tværs af tre skærme er overbevisende, råder Guru3d.com til, at man ikke smider spareskillingerne efter mere end et enkelt HD 6990 eller GTX 590. Hvilket i forvejen er en bekostelig investering.

Du kan komme helt tæt på den vilde skærmopsætning i de to videoklip herunder, der viser, hvordan Guru3d.com har benchmark-testet grafikkortene på tre skærme:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere