Artikel top billede

Forgiftede iPhone-arbejdere får ingen behandling

Kinesiske arbejdere er blevet udsat for opløsningsmidler i forbindelse med produktion af iPhones, men får ingen behandling.

Computerworld News Service: En gruppe kinesiske arbejdere, som blev forgiftet under produktionen af iPhones, siger, at Apple og virksomhedens leverandør endnu ikke har ydet den supplerende medicinske behandling, de presserende har behov for.

I 2009 blev 137 arbejdere ved en fabrik tilhørende en af Apples leverandører i Suzhou i Kina udsat for opløsningsmidlet n-hexan, der bruges til kemisk rensning. Apple har udtalt (pdf), at alle arbejderne er blevet succesfuldt behandlet efter forgiftningshændelsen. Men en gruppe af de tilbageværende arbejdere på fabrikken siger, at deres helbred forværres, og at Apple endnu ikke har gjort noget for at hjælpe dem.

"Mit helbred er ikke så godt," siger Jia Jing Chuan, der arbejder på fabrikken.

"Mine ben føles tunge, mine hænder er følelsesløse. Jeg sveder hele tiden."

I sidste måned rapporterede kinesiske og udenlandske nyhedsmedier om arbejdernes situation. Men siden da er der ifølge to arbejdere på stedet ikke sket noget. Arbejderne har endda sendt en e-mail til Apples topchef, Steve Jobs, hvor de beder ham om at gribe ind. Det er den tredje e-mail, arbejderne har sendt til Apple.

"Apple hjælper så mange af dens kunder til at købe produkter, så vi håber, at virksomheden også kan hjælpe sine egne arbejdere," siger Jia.

Har ikke råd til behandlingen

Sidst i februar ankom to repræsentanter for Apple på fabrikken for at tale med de berørte arbejdere, fortæller Jia. Men arbejderne fik ingen tilsagn om, at der ville blive gjort noget, og de har da heller ikke siden hørt mere til sagen.

Leverandøren, der er den taiwanske virksomhed Wintek, har reageret på helbredsproblemerne ved at lade arbejderne udføre daglige gymnastikøvelser.

14 af arbejderne har dog fået foretaget helbredsundersøgelser på et hospital. Her siger lægerne, at arbejdernes tilstand er forværret og at de bør hospitalsindlægges, fortæller Jia.

Men arbejderne har ikke råd til den medicinske behandling. Jia fortæller, at hans egen behandling vil koste ham omkring 800 kroner om dagen, hvilket er cirka, hvad han tjener om måneden.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren