Læs også:
Nu begynder slutspurten om de sidste IPv4-adresser
Sådan forbereder du dig på de nye IP-adresser
Microsoft er klar til at lægge knap 40 millioner kroner på bordet for at overtage præcis 666.624 IPv4-adresser, der hidtil har tilhørt den kriseramte canadiske producent af teleudstyr Nortel.
Købet af de mange IPv4-adresser betragtes fra flere steder som et tegn på, at værdien af IPv4-adresserne stiger.
Det skyldes, at verden står for at løbe tør for denne adresse-type inden længe.
Afløseren er IPv6, som du kan læse mere om her.
Handlen er endnu ikke blevet godkendt af de canadiske myndigheder.
Sort marked for IPv4
Microsoft kan i givet fald overtage 470.000 af de pågældende adresser omgående. De resterende kan selskabet først overtage, når konkurs-behandlingen af Nortel er afsluttet.
Der har tidligere været spekulationer om, at der i takt med, at udbuddet begrænses, er ved at opstå et regulært sort marked for IPv4-adresser.
Selskaber og andre ser nemlig ud til at være villige til at betale betragtelige beløb for IPv4-adresserne, fordi de frygter problemer og høje omkostninger ved et eventuelt skifte til IPv6-protokollen.
Læs også:
Nu begynder slutspurten om de sidste IPv4-adresser
Kan det klare presset? IPv6 testes i global storkørsel
IPv4-adresserne slipper op - kun fem procent ledige
Overblik: Sådan får du styr på de nye IP-adresser