Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Foto: Sem Rox.

Tv-priser i TDC's net kommer under lup

Det er problematisk, at det er dyrt for TDC's konkurrenter at komme ind på markedet for bredbånds-tv.

Den heftige debat om lejeprisen for at tilbyde tv i TDC's infrastruktur kommer nu under politisk lup.
 
For at tilbyde tv via TDC's infrastruktur skal en udbyder betale et grundbeløb for adgang til teknik, og det har ifølge TDC's konkurrenter den konsekvens, at det er umuligt at komme ind på markedet for at udfordre Danmarks største teleselskab.
 
IT- og Telestyrelsen er ganske vist på vej med en ny prismodel, men problematikken er ifølge TDC-konkurrenterne Telia og Waoo stadigvæk den samme. Det er for svært at komme ind på markedet, fordi der er få kunder at fordele udgifterne fra grundbeløbet på.
 
Venstres teleordfører, Torsten Schack Pedersen, finder det problematisk.
 
"Selvfølgelig skal et selskab betale for at leje sig ind på en andens infrastruktur, men hvis det fordrer, at selskabet skal smide et stort engangsbeløb for at komme i gang, så kan jeg godt se nogle problemer i det," siger politikeren til Computerworld. 
 
Taber over 1.000 kroner per kunde
Telia har peget på, at det er for dyrt at tilbyde tv via bredbånd på TDC's traditionelle telefonnet, mens Waoo kritiserer lejepriserne i TDC's fibernet i hovedstadsregionen.
 
Det nye udspil, som IT- og Telestyrelsen er på vej med, er ifølge Waoo ikke bedre.

Selskabet vurderer, at hvis det har en kundebase på 1.000 kunder i TDC's net, så vil Waoo have et månedligt underskud på mere end 1.300 kroner per kunde med telefoni, internet og en stor tv-pakke.
 
IT- og Telestyrelsens nye udspil har været i høring, og 15. april skal styrelsen være klar med en endelig prismodel. Torsten Schack Pedersen vil først herefter overveje, om der er grund til at se nærmere på den nye prismodel.
 
"Jeg vil have den endelige afgørelse, før jeg vil lægge mig fast på, om det giver anledning til problemer eller ej," fortæller han.
 
Handler om balance
Torsten Schack Pedersen ser hele sagen som værende kompleks, da han også skal være med til at sikre, at der er en balance mellem infrastruktur- og tjenestebaseret konkurrence. Bliver det for billigt for udbydere af indhold at leje sig ind på TDC's net, så mindsker det incitamentet til at bygge en infrastruktur som alternativ til TDC-nettet.
 
TDC sidder dog i forvejen tungt på den faste infrastruktur i hovedstadsregionen i form af telefonnettet, YouSee-kabelnettet samt fibernettet, som TDC købte af Dong i 2009.
 
Det at skabe balance er normalt for at tilgodese, at en alternativ infrastruktur kan bygges, men der er vel ikke interesse for at bygge en fjerde fast - eller en trådløs - infrastruktur i hovedstadsområdet, når TDC i forvejen sidder på de tre faste infrastrukturer i regionen?
 
"Nej, det er nok ikke det første sted, hvor man har tænkt sig at bygge. Den er jeg helt med på. Men det er noget, som jeg vil følge nøje, og så må vi se, om det giver anledning til noget," siger Torsten Schack Pedersen.
 
Dansk telepolitik bliver defineret af teleforligskredsen, som består af partierne Venstre, De Konservative, Socialdemokraterne, SF samt De Radikale.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere