Her er de bedste køb til dit DSLR-kamera

Når du er blevet fortrolig med dit standardudstyrede spejlreflekskamera, er det naturligt med en opgradering. Her er tre suveræne - og billige - køb.

Her er de bedste køb til dit DSLR-kamera

Du har købt et spejlreflekskamera, men har måske ikke den store viden om fotografering og kameraudstyr.

Måske har du købt det på tilbud inklusiv et standardobjektiv, et SD-kort og kamerataske for at komme i gang med fotografering på et højere plan end de nemme ferieforevigelser foretaget med et kompaktkamera.

Men selv om et godt spejlreflekskamera rummer et utal af muligheder med det gennemsnitlige 18-55 mm objektiv, vil mange efter en rum tid føle behov for at udvide repertoiret.

Vi viser dig her tre af de mest oplagte tilkøb af ekstra udstyr, der kan udvide dine muligheder, gøre dig til en bedre fotograf og imponere kammeraterne, der stadig hænger på standard-grejet.

Brug trådløs flash

Hvis der ikke fulgte en med dit spejlreflekskamera fra begyndelsen, vil købet af en trådløs flash være noget, du næsten med sikkerhed ikke vil fortryde. 

Det vil nemlig ofte være en udfordring at tage ordentlige billeder på svagt belyste områder med kameraets indbyggede pop-up-flash, som kun peger i én retning, nemlig direkte på det, du fotograferer.

Det giver ofte overbelyste og skyggebefængte billeder, og dem er man sjældent bevendt med. Med en trådløs flash kan du gardere dig mod disse ubehageligheder og sikre en naturlig og behagelig belysning af dine motiver.

En fornuftig flash behøver heller ikke koste mere, end at du sagtens kan forsvare nødvendigheden af den over for dig selv eller kæresten.

Eksempelvis kan du få en Nikon Speedlight SB-700 til omkring 2.000 kroner eller Canon Speedlite 430EX II til omkring 1.800 kroner.

Læs også: Sådan tager du bedre fotos med flash

Knivskarpe portrætter

Køber du et spejlreflekskamera i forbrugerklassen, kan du mange steder finde det inklusive objektiv.

Det vil ofte være et alsidigt 18-55 mm objektiv, der følger med. Et objektiv, der heller ikke fylder særlig meget, når du er på farten.

Men føler du trang til nye eksperimenter, uden at det skal være alt for dyrt, vil et 50 mm-objektiv med en blænde på 1.8 være et godt bud.

Det kunne for eksempel være Canon 50 mm f/.1.8 II, som vi tidligere har skrevet om. Det lille og meget lette objektiv på kun 130 gram kan fås for under 800 kroner, men leverer masser af muligheder.

Denne lave blænde på 1.8 gør dig i stand til at skabe billeder med meget sløret baggrund, og et lille, meget koncentreret fokus. 

På den måde kan du ramme den stemning, som oftest ses i avisernes close-up-portrætter af personer, hvor det ene øje står fuldstændig skarpt, mens resten af ansigtet slører en smule ud.

Du kan få Nikons 50 mm Nikkor f/1.8 til omkring 1.100 kroner og en vægt på 155 gram.

Begge er et par lysstærke standardobjektiver, som kan bruges i mange allround-situationer.

Læs også: Vælg det helt rigtige objektiv til dit kamera

Den perfekte solnedgang

Selv om du holder vejret og visualiserer dig selv som en messingstatue, er det noget nær umuligt at lave skarpe landskabsbilleder i aftenlys med et håndholdt kamera uden ødelæggende blitzlys.

Derfor vil tredje anbefaling i denne omgang være et stativ. På den måde kan du fange aftensolens nedgang i al sin skønhed, uden at græmmes over de rystelser, som du ikke lagde mærke til på kameraets tretommer LCD-skærm.

Der er flere investeringsmuligheder på feltet. Du kan satse på et klassisk stativ, der kan foldes ud og bringes op i øjenhøjde.
Her skal du sørge for at finde et stativ af ordentlig kvalitet, som ikke emmer for meget af plastik.

Du kan eksempelvis kigge blandt mærker som Manfrotto eller Velbon, hvor du for mellem 1.000 og 1.500 kroner kan få et habilt stativ med et justerbart "hoved".

Du kan også få dem i mindre modeller til færre penge. Men er du alligvel ude efter noget småt, kan du også overveje en såkaldt Gorillapod med bøjelige ben. 

De ligger i et prisleje på mellem 300 og 800 kroner.

Læs også: Sådan undgår du rystede billeder




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer