Artikel top billede

Oracle på trapperne med ny Java til mobilen

Java spiller stadig en rolle på små mobile enheder, mener Oracle, der er på vej med forbedringer til Micro Edition-platformen.

Computerworld News Service: Det kan godt være, at det virker som om, at Java er faldet ud af billedet i disse dage, når det kommer til smartphones og tablet-pc'er, hvor platforme som Apples iOS og Googles Android med al tydelighed dominerer overskrifterne. Men Java spiller stadig en rolle på de små, nye, mobile enheder, fremhæver en talsmand for Oracle.

Oracle, som overtog forvaltningen af Java, da virksomheden købte Sun Microsystems, er ved at være klar med forbedringer til Java Platform Micro Edition (Java ME), der er den version af Java, der er bygget til små enheder, oplyser Adam Messinger, der er Oracles vice president for udvikling til Fusion Middleware, ved Server Side Java Symposium i Las Vegas.

På mobilområdet er Java ME "langt fra død," siger Messinger. "Der er tre milliarder enheder, der kan køre teknologien," påpeger han og understreger, at der leveres nye enheder, der kan køre det, i en "forrygende fart".

RIM's BlackBerry-smartphones bruger Java ME, bemærker han, selvom de kører BlackBerry OS. Oracle har også for nylig haft diskussioner om brugen af Java på tablet-pc'er.

Messinger henviser til Oracles søgsmål angående Android som noget, der påvirker udviklingen af Java til enheder, selvom han afviser at gå yderligere i detaljer. Dette søgsmål påstår, at Android krænker en række Java-patenter. "Alle kender til vores juridiske vanskeligheder med Android," siger han.

Erhvervs-version følger

Java ME "blev i lang tid ikke videreudviklet under Suns varetagelse," siger han. Det er Oracle nu klar til at ændre. Der er planer om at introducere Java Specification Requests, hvilket er formelle tilføjelser til officielle Java-teknologiplatforme, for at forbedre applikations-udviklingen til Java ME ved hjælp af ting som annotation til metadata og biblioteksændringer.

Disse forbedringer placerer "mere magt i udviklernes hænder," fremhæver Messinger. Oracle har til hensigt at modernisere Java ME med funktioner fra Java Platform, Standard Edition (SE) 6, tilføjer han.

Erhvervsversionen af Java, der officielt hedder Java Platform, Enterprise Edition (Java EE), udkommer efter planen i version 7 sidst i 2012. Specifikationen af Java EE 7 blev denne måned godkendt af Java Community Process.

"Hensigten med Java EE 7 er at levere et grundlag til cloud," siger Harris. Cloud-funktionerne vil inkludere nye roller, der er orienteret mod skyen, samt mulighed for forbindelse til cloud-services. Den efterfølgende udgivelse, Java EE 8, som stadig kun er på konceptstadiet, vil ifølge Harris sandsynligvis bygge videre på cloud-funktionaliteten og -interoperabiliteten. Den vil muligvis også kunne forbinde til NoSQL-databaser.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere