Artikel top billede

Sådan fikser japanerne jordskælvsramte net-kabler

Japans næststørste teleselskab er klar til at trække i arbejdstøjet for at fikse flere ødelagte netkabler i Stillehavet. Læs her, hvordan selskabet vil benytte fjernstyrede arbejdsbåde til opgaven.

Læs også:
Jordskælv kan påvirke it-branchen i mindst et halvt år

Katastrofen i Japan hæver prisen på dit it-udstyr

Sidste fredags jordskælv har rystet og ryster stadig den japanske undergrund så voldsomt, at flere undersøiske internetkabler er blevet beskadiget under moder naturs raserianfald.
 
Efterrystelser har dog indtil videre gjort det umuligt at komme ned på 2,5 kilometers dybde, men nu gør KDDI, Japansk næststørste teleselskab, klar til at sende skibe på havet med dybhavsrobotter - eller rettere fjernstyrede arbejds-ubåde - der kan fange et kabel på bunden og klippe det over. 

Det skriver BBC.

Fremgangsmåden med at klippe kablet i stykker benyttes, for at de to ender kan fiskes op fra bunden af havet og målt igennem for at finde frem til den ende, der er fejl på. Fejlen klippes derefter ud af kablet og der splejses et nyt stykke erstatningskabel på forbindelsen. 

Derefter bliver kablet eventuelt spulet og firet ned på havbunden igen. 
 
BBC beretter, at undergrunden i Japan stadig ryster for meget til, at de fjernstyrede arbejds-ubåde kan komme på arbejde lige med det samme. Planen er derfor, at lige så snart det er sikkert, skal ubådene ned i dybet og fikse kabler, hvilket kan tage flere måneder.
 
Robotter uden reparationserfaring
KDDI oplyser til BBC, at de fjernstyrede ubåde indtil videre kun har arbejdet med at lægge kabler på havbunden, men aldrig været på så store reparationsopgaver som den, der venter inden for de nærmeste par dage.
 
Indtil videre er der dog så meget redundans i de japanske internetforbindelser, at landet stadig er i kontakt med internettet og dermed resten af verden. Forbindelsen til USA hang ellers i en tynd tråd lige efter jordskælvet.
 
"Den 15. marts løste vi problemerne ved at bruge andre kabler og backup-systemer, og vi har reddet alle services mellem Japan og USA," fortæller Shin-ichiro Itoyama til BBC.
 
Han er talsmand hos KDDI og en af de få tilbageværende medarbejdere hos telegiganten, efter alle andre er blevet bedt om at blive hjemme, indtil efterrystelserne har fortaget sig.
 
En halv million telefoner er døde
Shin-ichiro Itoyama forklarer til BBC, at ingen har et samlet overblik over skaderne på de undersøiske kabler, da flere kabler er blevet begravet under havbunden i forbindelse med sidste uges voldsomme jordskælv.
 
Landets største teleopratør, NTT, fortæller, at omkring en halv million telefoner er nede, 150.000 net-forbindelser er ude af drift, og mobilservicen også er hårdt ramt i det nordøstlige Japan, hvor jordskælvet hærgede for en uge siden.
 
Flere andre selskaber både i og uden for Japan er også ramt af skælvet, og endnu kæmper de fleste berørte teleoperatører med at få styr på infrastrukturen.
 
Sidste uges jordskælv er det kraftigste nogensinde i Solens Rige, som ellers oplever omkring 1.000 jordskælv om året.

Læs også:
Jordskælv kan påvirke it-branchen i mindst et halvt år

Katastrofen i Japan hæver prisen på dit it-udstyr




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere