Artikel top billede

De otte deltagere i debatten var generelt enige om, at mange potentielle cloud-brugere fokuserer for meget på begrænsninger og barrierer frem for på mulighederne.

Fat det nu - din cloud-kontrakt er ikke til forhandling

Reportage: Danske virksomheder har ikke forstået, at cloud computing er en standardiseret vare. Det giver ikke mening at skræddersy cloud-kontrakter, lyder det i en paneldebat.

Læs også:
Cloud computing: Sådan fungerer det

10 gode råd: Her er din tjekliste på vej ud i skyen

Reportage: Danske virksomheder er generelt alt for konservative, når det kommer til cloud computing. De fokuserer på begrænsningerne frem for mulighederne og tror, at de kan overføre en gammeldags it-tankegang til en ny verden.

Sådan lød den generelle melding fra otte paneldeltagere, da it-messen Computerworld Expo i dag åbnede med en stor debat om cloud computing.

"Danmark er lidt af en sort plet på kortet, når vi ser på, hvor vi sælger cloud computing. Mange af jer har en tendens til at se hullerne i osten," lød budskabet fra Torben Fersøe, Cloud Offering Manager hos IBM.

"Der er en masse ting, som gør, at cloud computing kan genere en masse vækst. I Tyskland sker der allerede masser af spændende ting," sagde han til en del af de omkring 2.700 besøgende, der ventes at deltage på messen i Valby onsdag og torsdag.

Også blandt cloud-brugerne var budskabet, at for få har set lyset i cloud computing.

"Hvis vi kigger på det offentlige, så er der mængder af data, som kan blive lagt ud og komme en masse mennesker til gavn. Ved at bevæge os ud i clouden, får vi nedbrudt nogle af de barrierer, der ofte er for at stille data til rådighed," sagde Kenneth Lau Rentius, CIO i Banedanmark.

Banedanmark har valgt at lægge sit trafikinformationssystem ud i skyen via Microsofts Azure-platform.

Det hele handler om stordrift

Alle deltagere var enige om, at mange brugere endnu har en forkert tilgang til cloud computing, idet de ønsker en skræddersyet løsning.

"Hvis man begynder at forhandle særlige kontrakter ved cloud, så fjerner man en af de eneste ting, der er særlig ved cloud, standardiseringen," sagde Jakob Holm Hansen, senior it-sikkerhedskonsulent hos Neupart.

"Hvis du begynder at forhabndle SLA'er, så er du ude af cloud'en. En cloud er et standardiseret commodity-vare," sagde Torben Fersøe fra IBM.

Han blev bakket op af Michael Løytved, Managing Consultant, Capgemini.

"Vi skal passe på, at vi ikke bare tager en fotokopi af den gamle verden og ligger den ud over den nye verden med cloud computing."

Du kan ikke skræddersy en cloud-løsning

Det mest gennemgående budskab blandt de otte paneldeltagere var, at man skal forstå, at cloud computing handler om stordriftsfordele.

Det er ved at oprette de gigantiske datacentre, at man kan mindske omkostningerne per bruger. Derfor giver det heller ikke den store mening at tale om eksempelvis private skyer, som en del leverandører ellers gør.

"Cloud bygger på stordrift. Så tilbyder I kunderne en privat cloud, selvom det i virkeligheden bare er et virtualisret datacenter og intet med cloud har at gøre. Jeg kan godt forstå, at de bliver forvirrerede," sagde Søren Peter Nielsen, chefarkitekt i IT- og Telestyrelsen, til de tilstedeværende leverendører, heriblandt IBM, Microsoft og Proact

Læs også:
Cloud computing: Sådan fungerer det

10 gode råd: Her er din tjekliste på vej ud i skyen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere