Artikel top billede

Prosa trækker omstridt advarselsbrev tilbage

Prosa trækker nu et udskældt brev om konfliktramt arbejde tilbage, som har fået direktører til at sammenligne Prosa med mafiaen. Læs her hvorfor.

Læs også:
CSC-chef: I må gerne udføre strejkeramt arbejde

Advarselsbrev: Prosa vil tvinge konsulenter ud af CSC

It-direktører: Hverken Prosa eller mafiaen skal true os

Prosa efter trusselsbrev: Vi mener det alvorligt

Fagforbundet Prosa, der er i konflikt med it-giganten CSC,  trækker nu et omstridt advarselsbrev til en lang række aktører i it-branchen tilbage.
 
Det sker, fordi Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har opfattet brevet som et ulovligt kampskridt. Det har Prosa valgt at give DA ret i, og trækker derfor brevet tilbage for at undgå en eventuel arbejdsretssag.    
 
Det fortæller forbundsformand Niels Bertelsen til Computerworld.

Brevet er af en række direktører blevet opfattet som en trussel om at holde sig fra at udføre konfliktramt arbejde hos CSC. Noget som Prosas næstformand har afvist er tilfældet

Og Prosas tilbagetrækning af brevet er da heller ikke en indrømmelse af, at der var tale om trusler i brevet, forklarer Niels Bertelsen.
 
"Jeg kan blot konstatere, at oplysningskampagnen har været opfattet på en sådan måde, at arbejdsgiverforeningen har sagt, at det er et ulovligt kampskridt. Jeg mener ikke, at det er et trusselbrev eller et ulovligt kampskridt. Jeg kan blot konstatere, at juraen ikke giver mig ret," siger Niels Bertelsen. 

CSC har tidligere gennem eksterne leverandører slået stillinger op for at imødegå en udvidet konflikt, og it-direktører har åbnet mulighed for at ville levere konfliktramt arbejde til CSC.

 
Modtagerne af det omdiskuterede brev, som du kan læse her, modtager hurtigst muligt et nyt brev, hvor formanden for Prosa beklager udsendelsen og trækker advarselsbrevet tilbage.     
 
Det nye brev skulle ikke give anledning til klager fra DA, da det ifølge Niels Bertelsen er arbejdsgiverne, som har krævet, at Prosa udsender et nyt brev til de oprindelige modtagere.
 
Prosa møder onsdag klokken 11 CSC i arbejdsretten for at få arbejdsrettens afgørelse af, om op mod 50 CSC-medarbejdere kan indlede en varslet strejke mod deres arbejdsplads.  

Hos CSC tager director og leder af firmaets forhandlingsudvalg i forhold til konflikten med Prosa, Lene Christensen, Prosas udmelding til efterretning: 

"I CSC tager vi til efterretning, at PROSA erkender at såvel indhold som udsendelse af orienteringsbrevet, som er sendt til cirka 2800 it-leverandører, er retsstridigt og fagforeningen har overtrådt arbejdsmarkedets spilleregler."

"Flere it-virksomheder har følt sig truet i forbindelse med PROSA's henvendelse og det  er udmærket, at fagforeningen nu skriftligt vil beklage over for it-leverandørerne og trække brevet tilbage," siger Lene Christensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere