Artikel top billede

(Foto: Lars Bertelsen / Lars Bertelsen)

Prosa: Nej til fusion med HK

Der er ingen tegn på splid mellem fagforeninger midt under CSC-konflikten, siger Prosa, der afviser at ville acceptere et frieri fra HK.

Læs også: Forsker: Her er Prosas helt store problem

Hos fagforbundet Prosa afviser næstformand Hanne Lykke Jespersen, at Prosa og HK står over for en fusion.

Hun anerkender, som arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen også peger på, at it-faget er organiseret mange steder.

"It-faget er organiseret rigtig mange forskellige steder. Og det er noget, som er en udfordring for fagbevægelsen at kigge på, hvordan vi løser det problem," siger hun.

Men i samme åndedræt slår hun fast, at HK har bakket fuldstændigt op om den igangværende CSC-konflikt.

"Der har været fuld støtte. Vi har ikke noget som helst at udsætte på HK i denne situation," siger Hanne Lykke.

Fagforbundets navn er også trykt på de sympati-nøglesnor, som de lockoutetede deler ud i forbinderlse med konflikten.

Næstformanden understeger, at støtten ikke kun er i form af ord, men også i form af handling.

"Der er ikke noget som helst med, at de har været ude og forsøge at tage konfliktramt arbejde. Slet ikke," siger Hanne Lykke Jespersen.

Dårlig timing: Bejleri sat i bero
Hun fortæller, at det er rigtigt, at Prosa mange gange har diskuteret sammenlægning med HK. Men hun siger, at der ikke er noget på beding med det, og HK har heller ikke rejst emnet i forbindlese med den aktuelle situation.

"Der er slet ikke noget sådant på banen, og det ville også være en helt forkerte situation at diskutere det i," siger hun.

Hanne Lykke Jespersen peger på, at forbundene i stedet diskuterer, hvordan man i Danmark kan holde fast i forhandlinger frem for at få ultimative krav.

"Og det er vi enige med HK om. Det er det, som har højeste prioritet," siger Hanne Lykke Jespersen.

Fagforeningerne er enige om at bekæmpe, at arbejdsgiverne "bare bosser sig igennem".

Værd at kigge på stærkere konstruktion

Løsningen på fagbevægelsens udfordring, om at it-faget er organiseret forskellige steder, er ikke umiddelbart en sammenlægning, mener Hanne Lykke Jespersen.

"Det løses ikke bare ved en sammenslutning, fordi vi er organiseret i akademiker-organisationen IDA, Magisterforeningen, Finansforbundet, HK, Prosa - jeg kunne sikkert nævne flere, men det er i alt fald nogle af de store spillere."

"Det er vigtigt, at vi ikke lader os splitte på det, men at vi arbejder sammen. Men det er da værd at kigge på, hvordan vi gør konstruktionen endnu stærkere," siger hun.

Læs også: Forsker: Her er Prosas helt store problem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere