Se her, hvad der sælger bedre end iPad og iPhone

Når det gælder salgstal bliver Apples guldæg sat til vægs af et helt andet forbrugerelektronisk produkt. Se hvad der storsælger for tiden.

Hver gang Apples topchef Steve Jobs træder op på scenen og præsenterer nye produkter, sker det under en marmormassiv pressedækning, der spyer nyheder ud over hele verden

Det er måske også medvirkende til de massive salgstal, som virksomheden lidt senere kan præsentere. Som da selskabet i fjords forår stolt proklamerede, at der på 60 dage var slynget to millioner iPads over disken.

Imidlertid har et andet forbrugerprodukt under mindre postyr excelleret i den disciplin, der går ud på at sælge rekordmange enheder på kort tid. 

Tilkøb nupper rekord

Den nye konge af 60-dages salg hedder Microsoft.

Efter lanceringen af tilkøbsproduktet Kinect til Xbox lykkedes det nemlig for softwaregiganten at sælge otte millioner enheder på 60 dage mellem 4. november 2011 og 3. januar 2011.

Med en release op til den notoriske mega-handelsdag "black friday" i USA fik Microsoft boostet salget, der har gjort Kinect til det hurtigst sælgende forbrugerelektroniske produkt nogensinde ifølge Guiness Rekordbog.

Tallet svarer til 133.333 solgte enheder om dagen, og rekorden vil blive foreviget i den kommende Guiness World Records 2011 Gamer's Edition.

Gaz Deaves, der er spilredaktør for Guiness World Records, har i den forbindelse udtalt:

"Ifølge en uafhængig undersøgelse er intet andet stykke forbrugerelektronik blevet solgt hurtigere på 60 dage."

Microsoft oplyser dog, at der ikke er tale om salg direkte til kunder, men derimod antallet af enheder solgt til forretningerne.

Til sammenligning solgte Sony lidt over fire millioner styks af deres Playstation-udvidelse Move til forhandlerne i løbet af de første to måneder.

Frihed er en vinder

Naturligvis skal det nævnes, at Kinect med sin pris på godt 1.000 kroner er noget billigere end eksempelvis Apples produkter, der heller ikke blev lanceret globalt, som Kinect gjorde.

Men der er stadigvæk tale om en bastant succes for Kinect-sensoren, der ved hjælp af kameraer og mikrofoner sætter dig i stand til at beherske spil, film og lyd på Xbox'en via din stemme og kropsbevægelser.

Dermed adskiller den sig fra Nintendo Wii og Playstation Move. Her er du i begge tilfælde bundet til en trådløs kontroller, hvis bevægelser opfanges og ender som handlinger på fladskærmen.
 
Den store frihed har vist sig at tiltale konsolpublikummet til trods for, at Xbox som udgangspunkt var kendt for at være den inkarnerede spillers platform, hvor Kinect ikke virkede som den oplagte sællert.

Populært hackerværktøj

Udover Kinects medfødte egenskab som controller til blandt andet spil, er det blevet voldsomt populært at lave såkaldte hacks til den.

Der gik nemlig ikke længe før programmører fandt ud, hvordan Kinect kunne bruges kreativt, og det er siden blevet et udbredt fænomen.

De mange fantasifulde påfund, der blandt andet tæller bevægelsesstyring af Windows 7, usynlige mennesker og masser af augmented reality, kan du udforske nærmere på hjemmesiden kinecthacks.net.

Du kan også tjekke denne video på Youtube, hvor en fyr har samlet 12 sjove Kinect hacks, eller tjekke en alternativ måde at styre Windows 7 på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere