Læs også: 5.100 virtuelle skole-pc'er presset i knæ
Vil du have Windows 7 på alle dine hardware-enheder uden bøvl og med enkel administration?
Så skal du overveje Virtual Desktop Infrastructure (VDI).
VDI er en central måde at distribuere Windows, som gør, at brugeren kan få sin egen individuelle version af Windows 7 på sin HTC, iPhone, iPad, MAC, eller hvad vedkommende nu benytter.
Det kræver dog en infrastruktur eller en sky, som kan afvikle platformen.
Styresystem intet problem
Via virtualisering kører Windows-udgaverne på en server eller i en sky, som tilgås via netværket. Herfra får brugeren tildelt adgang til sin helt egen version af styresystemet via en app, der kan hentes til hardware-enheden.
Windows afvikles på serveren, der blot sender et billede til eksempelvis den iPad, man vil afvikle Windows på. Derfor betyder det ikke noget, om man i forvejen bruger Android, Mac OS eller noget helt tredje.
Metoden betyder samtidig, at der ikke kræves stor båndbredde i det trådløse netværk. Adgangen til Windows foregår via https-protokollen.
Her afvikles Windows 7 side om side på en gammel Lenovo-maskine og en iPad. Windows trækkes gennem et 300Mbit/s trådløstnetværket fra en central server. Foto: Nicolai Devantier
Central opbevaring af software betyder, at det bliver langt enklere at holde styr på versioner, opdateringer og anden vedligeholdelse.
Samtidig kan man gemme sine data et centralt sted og ikke sprede dem på mange forskellige harddiske i virksomheden.
Det benytter man sig eksempelvis af hos bilfabrikanten BMW, der gerne vil holde udviklingsarbejdet tæt ind til kroppen.
Fire blade servere, to 24 diske og virtualiserings-programmet VMware styrer 200 versioner af Windows 7 i denne bunke jern. Foto: Nicolai Devantier
Før man går i gang skal man dog være opmærksom på et par væsentlige faktorer.
Giv plads til data
Designet af virtualiseringen skal være solidt bygget, så der er kapacitet, hvilket man eksempelvis 'glemte' i Fredensborg kommune, da de rullede en løsning ud til næsten 5.000 brugere. Det gav en solid hovedpine.
Samtidig skal man være opmærksom på licens-reglerne, der kan trække tænder ud på selv den mest garvede it-chef.