Test: Dyre Bluetooth-højttalere fra Creative

De audiofile eksperter fra Creative er klar med et subwoofersæt med indbygget Bluetooth-teknologi, så du nemt afspiller musik direkte fra mobiltelefon og pc. Men trådløse fornøjelser er dyrt købt.

Test: Dyre Bluetooth-højttalere fra Creative

Efter i årevis mest at have fokuseret på lydkort er Creative for alvor tilbage i kapløbet om at fremstille pc-højttalere.

Det sker i denne omgang med 2.1-højttalersystemet Inspire S2 Wireless, som kan prale med at have modtaget en unik trådløs teknologi-overhaling.

Sættet kommer med indbygget Bluetooth-modtager, så det er en smal sag at føde højttalere og subwoofer med rytmer fra mobiltelefon eller pc.

Hvis din pc ikke født med Bluetooth-sender, er det nemt at installere den medfølgende dongle i en ledig USB-port.

Men hvad betyder "wireless" egentligt - og hvor meget af den altid forhadte kabelsuppe kan højttalersystemet skære væk?

Svaret er, at det desværre ikke er specielt meget. Du slipper kun for selve jack-stikket - tilslutningen mellem pc og højttalere - og er fortsat nødt til at slutte satellitterne til subwooferen med kabel, ligesom selve sættet skal tilsluttes lysnettet via en strømadapter.

Inspire S2 Wireless har da også både hovedtelefontilslutning og aux-lydstik - eksempelvis til din MP3-afspiller - hvis du alligevel ikke kan undvære kablerne.

Design uden overraskelser

Det er ikke på designområdet, at Inspire S2 Wireless skiller sig ud. Efter at have afprøvet ret enestående designs fra eksempelvis Altec Lansing er det ikke med munden på vid gab, at vi stifter bekendtskab med det teknologisk revolutionerende højttalersystem.

Satellitterne er gennemgående udført i hvid, mens subwooferen er i sort. Designet er en anelse konservativt og kasseformet, og det får os ikke for alvor til at vende tommelfingeren op.

Netop satellitterne fortjener dog ros for at spille pænt op trods de kompakte dimensioner på 7, 4 x 7,3 x 10,3 centimeter.

God lyd med Bluetooth

Hvis du nogensinde har prøvet at udveksle data mellem to Bluetooth-kompatible mobiltelefoner, vil det være en ligetil sag at afspille musik på sættet fra Creative.

I slukket tilstand holder du blot "+"-volumenknappen nede, hvorefter sættet for en periode er åbent for Bluetooth-anmodninger.

Vi prøvede med en Sony Ericsson W715-mobiltelefon, og efter at have indtastet PIN-koden "0000" var vi snart klar til at fyre en række MP3-filer af.

Rækkevidden var fornuftig - selv over flere meters afstand - og det var ikke noget problem for signalet, at der kom en dør mellem vores mobiltelefon og højttalerne.

Vi prøvede ligeledes med en bærbar computer - både med indbygget Bluetooth og den medfølgende dongle, og igen var indtrykket, at Bluetooth-funktionen er helstøbt.

Selvom Inspire S2 Wireless spiller fornuftigt op til mindre sammenkomster og er et fint valg til film og computerspil, mærker vi alligevel, at satellitternes RMS-udgangseffekt er på kun syv watt per enhed.

De blegner noget ved siden af subwooferen, der med 17 watt RMS lader til at have en større portion overskud, når satellitterne presses for alvor.

Til prisen på knap 1.300 kroner står det klart, at netop Bluetooth-funktionen er dyrt købt. Du kan få langt kraftigere og mere velspillende højttalersæt til samme pris, hvis det ikke er de trådløse goder, du er på udkig efter.

Vi har også noteret os, at det almindelige, velkendte Inspire S2-sæt - uden Bluetooth - fås for under den halve pris.

Creative har altså et unikt kort på hånden, hvis du føler dig fristet af Bluetooth. Kan du leve med et jack-stik er der imidlertid langt mere fyldige lydoplevelser at hente i mange andre højttalermodeller - endda også dem, der fås til færre penge.

Vi er klar med karakteren 3 ud af 6 til Creative Inspire S2 Wireless. Nu skal Creative bare arbejde med designet, som der ikke er sket meget med gennem årene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere